Aftaler

Lavet af
Søren Vejrum '90, Søren Tjørnov '90

Formål
Der skal træffes aftaler med personer udenfor Intro-gruppen, som skal deltage i forskellige aktiviteter.

Materialer
Ingen

Beskrivelse
Det kan være svært at få fat i folk når sommerferien og Intro-dagene/RUS-turen nærmer sig, og mange har planer langt ind i fremtiden. Hvis det drejer sig om organisationer skal de ligeledes have tid til at finde de relevante personer og forberede sig. Endeligt er der desværre en del som glemmer deres aftaler med Intro.

For at imødekomme disse ting kan det være en god ide at lave nogle tidlige, foreløbige aftaler, selvom det nøjagtige sted og tidspunkt ikke kendes, for at få bekræftet, at de er interesserede. Dette følges op ved at kontakte dem igen når det nøjagtige tidspunkt og sted kendes, og endeligt ved at give dem en påmindelse når tidspunktet nærmer sig.

Specielt aftaler med organisationer kan det være hensigtsmæssigt at lave skriftligt, da en telefonbesked let kan blive væk eller glemt undervejs til de pågældende medlemmer i organisationerne.

Nogle af de personer/organisationer der sikkert skal laves aftaler med er rektor/dekanen, studielederen, studievejlederen, De Studerendes Råd, Moderate Studenter, AIESEC og Foreningen af Danske Civiløkonomer/Yngre Civilokonomer.

Af en eller anden grund kan man risikere at rektors sekretær hidser sig voldsomt op hvis man sender et brev med en indbydelse til at rektor skal komme og holde en velkomsttale den første dag, direkte til rektor. Gimpen tænker selvfølgelig ikke så langt som at vi lissom ingen anelse kan have om dette, når hun eller andre instanser ikke har meddelt os dette. I stedet skal man kontakte Lars Thorsen som er informationsmedarbejder på økonomiske fakultet. Han kan vist nok formidle kontakter.

Bilag
Ingen