JTP den 26. juli 1993

Så er tiden ved at være inde for at vi skal til at modtage nogle tilmeldinger til næste introweekend. Den afvikles som bekendt i Tjørnovs sommerhus, i weekenden den 6.-8. august.

Der er syv sengepladser og tre ekstra madrasser i huset, så det vi skal have at vide fra jer er:

Vi vil gerne modtage din tilbagemelding senest søndag den 1. august.

Planen er at vi tager afsted fra JTP fredag den 6. august kl. 1000. Vi ved jo endnu ikke hvor mange biler vi kan fremskaffe, og således ved vi heller ikke hvor mange der kan blive nødt til at tage toget. Men det vil vi vende tilbage til Jer med besked om.

Adressen er:
Tjørnovs sommerhus
Klydelunden 19
4540 Fårevejle
tlf. 59 65 46 80

Vejret har vi jo desværre ingen indflydelse på, så medbring evt. regntøj, gummistøvler o.l., (der findes jo i princippet ikke dårligt vejr, bare forkert påkældning), - hvis du ikke vil riskere at tilbringe hele week-enden indendørs. Medbring evt. også nogle spil, og bare rolig, skulle alt andet kikse findes der i sommerhuset et TV hvortil man kan tilslutte en movieboks ....

Og husk selvfølgelig dyne eller sovepose, samt lagen. Mad og drikkevarer køber vi på vejen derop.

Hvis du lægger penge ud til noget som helst i forbindelse med Intro, så HUSK at få BÅDE og bon OG en rigtig regning, ellers kan vi ikke få pengene refunderet. Et eksempel herpå er den første morgenmad på sidste weekend.

Vi vil lige endnu en gang understrege at vi mener det alvorligt, når vi skriver at simpelthen ALT materiale skal være færdigt til denne weekend. Hvis der er nogle som møder op til denne weekend, og som ikke er blevet færdige med deres materiale, så vil vi simpelthen være så barske at vi sender de uvorne børn hjem i utide! Dette gælder også for Sofus, hvis han endnu en gang møder uden et bånd med Re-Sepp-Ten på!. Husk alle grupper, at i skal medbringe disketten med jeres materialer, samt mindst et eksemplar af hver aktivitet udskrevet på laserprinter.

Og så lige en lille reprimande fra Tjørnov: Mine forældres sommerhus er 27 år gammelt, det er simpelt, men derudover meget velholdt. Mine forældre holder meget af det. På introweekenden sidste år var der en person som hældte en Porter ud i en af mine forældres senge. Og hvad gør man så? Joh, man lægger da bare et tæppe over det, for så er det jo væk!!! Selvom det var meget let at indkredse antallet af mulige skyldige personer til nogle ganske få, så er der alligevel aldrig nogle som har måtte høre for det. Det lykkedes min far at rengøre madrassen nogenlunde, men det var mig som fik lortet for det. Ydermere placerer det mig ikke just i en særligt god udgangsposition, når jeg kommer og beder om at måtte låne sommerhuset igen til den samme flok mennesker. Så derfor: Hvis der er en som laver noget lignende igen i år, så vil jeg personligt stå for at kyle vedkommende ad helvede til - også i introregi.

Vi har iøvrigt sørget for at alle de nye poder har modtaget et velkomstbrev. Vi har medsendt et eksemplar til dig, så du kan se hvad vi har skrevet, når de pludselig begynder at ringe til dig! Der starter som sædvanlig 100 nye. Den yngste er 17 og den ældste er 63!!!!!!! Der er 18 piger.

Med venlig hilsen

Josefine & Søren