Mad- og kioskgruppe

Lavet af
Intro '92, Kristine '91, Sofus '90 og Lohse '90. Revideret af intro '93, Kristine '91, Keld B. '89, H.C. '90, Christian Borup '92 samt Christina '92, 1993-06-07.

Formål
At uddelegere ansvar og arbejdsopgaver i forbindelse med kioskens drift, indkøb af mad samt den overordnede økonomiske styring.

Materialer
Karton til kioskregnskab inkl. skriveredskaber.

Formidling/udførelse
Begge grupper skal bestå af 4 studerende. Der tilknyttes 1 vejleder til hver af grupperne. Madgruppen - Skal fungere som koordinator for de enkelte madhold. Deres vigtigste arbejdsopgaver er således at indsamle indkøbssedler, bestille vare og koordinere budget med administratorerne. Ydermere skal de ved morgensolens gry, sikre at den nødvendige mad til dagens måltider, er at finde i køleskabene. Det anbefales madgruppen at undersøge mulighederne for fællesindkøb, der kan foretages i et af Københavns discount supermarkeder (eller evt. Inco, Metro etc.), før afrejsen.

Kioskgruppen - Skal være ansvarlig for udvalg og indkøb til kiosken samt holde dagligt styr på regnskabet, der føres på hjemmefra fremstillede skemaer. Ydermere skal indkøb og koordinering foregår i samspil med administratorerne.

Der skal gøres status over kiosken Ún gang daglig. Der afregnes onsdag inden besøgsaftenen (før kl. 16), og igen fredag inden afgang fra feriekolonien.

Der skal desuden laves en bartenderordning på besøgsaften, således at baren er bemandet konstant. Baren må ikke lukke før den sidste er segnet. Ydermere skal det for gæsterne kun være muligt at købe kontant eller ved anvendelse af klippekort, og der skal ikke ydes refusion på ubrugte klip.

Bilag
Ingen