HHK's opbygning

Lavet af
Intro '93 - Havemann'90.

Formål
At lære fragglerne HHK's opbygning, således at de ved hvad de har indflydelse på, hvad de kan gøre for at ændre forhold de er utilfredse med og hvor de kan få hjælp.

Materialer
Ingen.

Udførsel
Fragglerne deles op i grupper på ca. 8 + en vejleder. Der udleveres et styk debatoplæg til hver fraggle. Vejlederen fremlægger det første problem og sætter en diskussion igang. Der forventes at der bruges ca. 10-15 minutter pr. spørgsmål.


FRAGGLEOPLÆG

1. Årgangen er utilfreds med en lærer. Lærerens undervisning er kedelig og uinspirerende og der kommer gennemsnitlig kun 20-30% af de studerende til hans forelæsninger.

Hvad kan der gøres ved det?

2. Du fik 03 til eksamen i faget med en dårlige lærer, fordi du kom op i noget der, efter din mening, ikke var pensum.

Hvor kan du klage? Hvem kan hjælpe dig med klagen?

3. Din klage bliver ikke godkendt, så du må tage året om. Problemet er at du allerede har søgt om og fået bevilliget orlov i næste semester.

Hvordan påvirker det din SU? Hvor kan du få hjælp og vejledning?

4. Du er vel tilbage på skolen efter et halvt år som bananplukker i Brasillien. Her konstaterer du sammen med resten af årgangen, at et fag ønsker at ændre eksamensformen, således at det bliver en fire-timers skriftlig prøve uden hjælpemidler i et 2500 siders pensum.

Hvad kan der gøres ved det?

5. Selvom i fik ændret eksamensformen, syntes i at 2500 siders pensum på et semesters i et fag er lidt vel rigeligt, for ikke at sige fuldkomment bananas.

Hvad kan der gøres for at pensum bliver nedsat?

6. Du er noget usikker i om du kan klare en eksamen, og vil derfor gerne have noget ekstra-undervisning, således at du ikke dumper igen.

Hvad er der af muligheder?

7. Du syntes at priserne på kaffe i kantinen er for høje. Hvad kan du gøre for at få dem sat ned?


VEJLEDER-FACITLISTE

1. Den normale procedure vil (bør) være som følger:

Lærerne forventer et vist feedback fra eleverne. Dette bør først udmønte sig i, at elever, der er utilfredse med en eller flere ting, i pauserne eller efter timerne, fortæller læren hvad man syntes kunne være bedre.

Hjælper dette ikke på undervisningen, kan hele holdet holde et møde, hvor problemerne diskuteres. Dette møde kan udmunde i f.eks. et brev der sendes til både læren og hans respektive INSTITUTBESTYRERELSE. Det er nemlig institutbestyrelsen, der ansætter faste lærere. Drejer det sig om eksterne lektorer, er det studienævnet, der tager sig af ansættelse.

Hvis dette stadig ikke hjælper på undervisningen, kan man tage det op ved et studiemøde, og derefter få det taget op i STUDIENÆVNET og (måske) få dem til at lægge pres på INSTITUTBESTYREN.

Det kan være vigtigt at bemærke her, at en lærer aldrig bliver fjernet fra undervisningen midt i et semester pga. elevklager, men man skal tænke på, at man hjælper dem, der skal have faget næste semester, og gør DØK-studiet som helhed bedre.

2. Den normale procedure er som følger:

Først skal du få en udtalelse fra læren, med en begrundelse for karakteren. Derefter skal der inden en uge, indsendes en skriftlig klage til ANKEKOMMISSIONEN. De vil så afgøre om karakteren skal hæves eller fastholdes. Karakteren kan ikke sænkes, medmindre der tilbydes en re-eksamen og den studerende tager imod dette tilbud. i så tilfælde er den nye eksamen gældende.

Hjælp til udformning og anden hjælp i forbindelse med klagen, kan fås hos studievejlederne.

3. Det rigtige svar er:

I det halve år, du har orlov, er du ikke studieaktiv, og du får derfor ikke SU. Du må tjene ca. 11000 kr om måneden i denne tid.

Alle har ret til et såkaldt fjumreår. Dvs. at gå et år om og stadig få SU i hele perioden. Det kræver kun at man ansøger om det til SU-styrelsen. Man kan få ansøgningen udleveret på DØK-sekretariatet.

Yderligere hjælp fås på Studievejledningen.

4. Følgende er gældende:

Det er STUDIENÆVNET der fastlægger eksamensformen i studieordningen. Dette sker normalt i samarbejde med det institut, der tilbyder undervisningen. Men det er studienævnet, der skal godkende det endeligt.

For at ændre en eksamensform, skal det tages op på et studiemøde, således at de studenterrepræsentanter, der sidder i studienævnet, ved hvilken eksamensform, de studerende ønsker. Studenterrepræsentanterne i studienævnet kan så få studienævnet til at lægge pres på det pågældende institut eller hvad der nu skønnes nødvendigt.

5. Følgende er gældende:

Det er STUDIENÆVNET der skal godkende pensum, da det er en del af studieordningen. Ellers som under punkt 4.

6. Her er flere muligheder:

DØK-foreningen udbyder normalt manuduktioner til de fag, der er eksamen i. Der skal betales ca 200 kr. for pr fag

De to studenterorganiasitioner DSR og MS udbyder også manuduktioner. Der skal betales ca. 300-400 kr. pr fag.

Der er nogle gange ældre elever, der tilbyder ekstraundervisning. Dette er som regel meget dyrt.

Den billigste løsning (og den mest DØK-ede) er simpelthen at finde nogle andre på årgangen, der har samme problem og lave en læsegruppe. F.eks med en på årgangen, der er god til faget.

7. Det er DSR er der driver kantinerne på skolen. Der er et kantineudvalg som bestemmer priserne. For øjeblikket sidder der endda en DØK'er i kantineudvalget, så en henvendelse til ham, ville måske være en god ide. Specielt hvis i er flere der går sammen om en protest.

Bilag
Se næste side


DE STYRENDE ORGANER PÅ HHK

Følgende beskrivelser er hentet fra DSR's Rusbog for 1993/94.

Handelshøjskolen og Universitetsloven

De Studerendes Råd arbejder studenterpolitisk indenfor en række forskellige områder. Et af de vigtigste områder er arbejdet i de styrende organer, hvor vi er repræsenteret på alle niveauer, og arbejder for at forbedre forholdene for alle studieretninger. Men hvad er det egentlig vi formelt har indflydelse på, og hvad laver disse styrende organer egentlig?

Jeg vil i det følgende kort fortælle om baggrunden for, at vi overhovedet er repræsenteret i Handelshøjskolens politiske ledelse, og hvilke ændringer den nye Universitetslov har medført.

UNIVERSITETSLOVEN

Baggrundshistorien
I 1970 vedtog folketinget den såkaldte Styrelseslov, der regulerede ledelsen af de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. En af de vigtigste konsekvenser for de studerende var, at vi for første gang i Danmarks historie fil direkte indflydelse på den måde, hvorpå institutionerne blev styret, og hvordan de forskellige studiers indhold og struktur kom til at se ud.

Denne udvikling var resultatet af, dels en eksplosiv vækst i antallet af studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, og dels af de krav om demokrati og samfundsrelevans i uddannelserne der bl.a. opstod i forbindelse med studenteroprøret i '68.

I løbet af 1950'erne og 60'erne steg antallet af studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner eksplosivt. I 1958 var der 5700 studerende ved Københavns Universitet. Dette tal var i 1970 steget til 23500 studerende.

Denne enorme kvantitative vækst blev også ledsaget af kvalitative ændringer, affødt af ændrede krav både til uddannede kandidater og til forskningen. Fra at have været små organisatoriske enheder gok de videregående uddannelsesinstitutioner over til at være store organisationer, hvor de gamle "professorvælde" ikke længere var i stand til at styre effektivt.

Den økonomiske udvikling i samme periode medførte betydelige produktions - og samfundsmæssige ændringer, der igen stillede helt andre krav end tidligere til uddannelserne.

Det var ikke længere tilfredsstillende for f.eks. dansk-studerende at bruge en betydelig del af deres studietid på at læse islandske sagaer og tyde runer. Man krævede fra studenterside, at uddannelsernes indhold blev samfundsrelevant, at man analyserede reklamer og trivialnoveller. Og kravet om samfundsrelevans og demokrati kom ikke kun fra de dansk-studerende men fra alle studerende, der altså var vokset til en betydelig størrelse, og dermed blevet en samfundsgruppe man ikke længere kunne ignorere. Ændringerne var altså så småt på vej i 60'erne, men blev overhalet indenom af studenteroprøret i '68, der ikke mindst var startet af vreden over USA's handlinger i Vietnam, krav om seksuel frigørelse, ligestilling, den videnskabelige frigørelse m.v.

Selvstyre
For at gøre en meget lang historie kort endte alt dette med indførelsen af Styrelsesloven i 1970. Denne lovs hovedprincip var selvstyre.

Selvstyre (autonomi) betyder at institutionerne, i vores tilfælde Handelshøjskolen, selv kan træffe en række beslutninger om bl.a. uddannelsernes indhold og struktur, forskning, undervisningsformer og ansættelser. Beslutninger som ministeren vel og mærke ikke har kompetence til at blande sig i, i modsætning til områder under de fleste andre ministerier. Dette selvstyre varetages, som nævnt tidligere, i en række styrende organer, der under Styrelsesloven fungerede autonomt i.f.t. hinanden.

Universitetslovens indførelse
Indtil slutningen af 1992 fungerede Styrelsesloven stort set uændret i den form den havde, da den blev vedtaget i 1970. Men i løbet af 1990-92 var Styrelsesloven udsat for en række voldsomme angreb. Dette var ikke noget nyt. For vores tidligere undervisningsminister var Styrelsesloven fra hans tiltrædelse en stadig torn i øjet, og han brugte enhver anledning til at tale for dens afskaffelse. Indtil 1990 stod han dog relativt alene med denne kritik, men i 1990 blev kritikken pludselig rejst fra mange sider både i og udenfor Folketinget.

NU skulle der ske noget, og på trods af voldsomme protester fra både forskere, studerende og teknisk/administrativt personale på de videregående uddannelsesinstitutioner, blev Styrelsesloven i december 1992 erstattet af en ny lov; Universitetsloven. Trods navnet gælder denne lov for alle videregående uddannelsesinstitutioner, og altså også for Handelshøjskolen i København.

Formålet med Universitetsloven var angiveligt at reducere bureaukratiet og synliggøre ledernes personlige ansvar. Dan man mente et system som det under Styrelsesloven, hvor alle beslutninger blev truffet af organer og ikke personer, lagde op til bureaukratiske sagsgange og ansvarsforflygtigelse.

Den hierarkiske struktur
Konsekvenserne af Universitetsloven er endnu ikke helt klare for så vidt angår dagligdagen på institutionerne, men en ubestridelig konsekvens er, at de studerendes direkte indflydelse på deres egen dagligdag er blevet stærkt beskåret. Vores repræsentation i konsistorium og fakultetsråd er begrænset, og meget af organernes kompetence er blevet lagt over til rektor, dekaner, studieledere og institutledere.

Kun i studienævnene udgør de studerende stadigvæk halvdelen af medlemmerne.

Til gengæld er systemet i modsætning til under Styrelsesloven gjort hierarkisk, således at fakultetsrådene har ret til at omgøre visse studienævnsafgørelser, og i fakultetsrådene har de studerende kun 3 ud af 15 pladser. Det betyder, at nok er det studienævnene der udarbejder studieordninger, men det er fakultetsrådene, der skal godkende disse.

En fiks måde at sikre sig mod stor studenterindflydelse, og de første konkrete eksempler er allerede begyndt at vise sig. Således ville fakultetsrådet ikke godkende cand.merc.-studienævnets udkast til studieordning i første ombæring, hvilket har betydet, at HA-studerende har skullet vælge cand.merc-linie uden med sikkerhed at kende disse liniers indhold og struktur.

Lederne
Som nævnt ovenfor er der med Universitetsloven indført en række nye ledere, og de ledere der allerede fandtes under Styrelsesloven, er tilført langt mere magt end tidligere. Dette behøver ikke nødvendigvis kun være af det onde. F.eks. er det efter DSR's mening, udemærket af institutlederen nu er pålagt at føre opsyn med hvor meget forskerne reelt forsker.

Dette var også tilfældet tidligere, men den nye universitetslov har medført en stramning på dette område, som vi finder stærkt tiltrængt.

Problemet med de nye ledere er efter vores mening, at hvorvidt de fungerer godt eller dårligt er meget personafhængigt. En god studieleder (den person der tidligere blot var formand for studienævnet) vil have en større gennemslagskraft overfor institutterne, og vil på den måde kunne sikre en bedre undervisning, men en dårlig studieleder vil, selvom hun følger studienævnets politiske linie, kunne gøre stor skade.

Der er selvfølgelig mulighed for at fjerne en studieleder, der misrøgter sit hverv. Hvor mange tror på at en lærer der sidder i studienævnet, sammen med de studerende, vil være med til at fjerne en kollega, der er studieleder. DSR tror ikke på det, og har af samme årsag været betænkelige over indførelsen af studieledere.

HANDELSHØJSKOLEN OG UNIVERSITETSLOVEN
Den måde hvorpå Handelshøjskolen - via Universitetloven - styres på er af afgørende betydning for os studerende. Det er af central betydning for vores fremtid, hvordan vores studier er opbygget og hvad de indeholder. Derfor vil jeg i det følgende ganske kort ridse op hvilke styrende organer der findes på Handelshøjskolen, Hvilken indflydelse vi har i dem, hvordan den kan bruges, og hvorfor det er vigtigt, at vi også bruger denne indflydelse.

Institutbestyrelserne
Dette er en af Universitetslovens nyskabelser. Tidligere blev institutterne ledet via de såkaldte institutråd, hvor der både sad lærere, teknisk/administrativt personale (TAP) og studerende. Disse råd blev afskaffet med Universitetsloven.

Idag er de studerende ikke repræsenterede i institutbestyrelserne, jo det vil sige, vi har fået lov til at få en observatørpost. Det betyder at vi bliver indkaldt til møderne og får tilsendt papirerne, men altså ikke har nogen stemmeret, og derfor ikke anden indflydelse end hvis institutbestyrelserne gider høre på os.

Institutterne er imidlertid vigtige for os, idet det er her beslutninger om ændringer i fagligt indhold m.v. tages. Har vi kritik af undervisning, pensum eller det øvrige indhold af et bestemt fag er det til institutterne denne kritik bedst rettes. Derfor er det vigtigt, at vi besætter vores beskedne observatørpost, og kæmper for at blive taget alvorligt i institutbestyrelserne.

Studienævnene
Der har traditionelt været et studienævn for hvert studium på Handelshøjskolen. På sprog har man dog for nyligt indført en ny struktur, således at der er et studienævn for bachelor-uddannelsen og et studienævn for hver af cand.ling.merc.-uddannelserne. På økonomi er der et studienævn for hver af kombinationsuddannelserne, et studienævn for HA og et studienævn for hver af cand.merc.-studiet. Der er også et studienævn for SPRØK og JAPØK, men her er situationen lidt speciel, da disse uddannelser ligger under både det sproglige og det økonomiske fakultet.

Alle disse studienævn er paritetisk sammensat, hvilket betyder at der sidder lige mange repræsentanter for lærere og studerende. TAP'erne er ikke repræsenteret i studienævnene.

De beslutning, der træffes i studienævnene, er dem der umiddelbart berører os som studerende mest direkte. Det er her ansøgninger om optagelse, udbud af fag, meritoverførelser m.v. besluttes, og det er studienævnene det står for hele tilrettelæggelsen af uddannelsernes struktur og indhold. Derfor er det selvfølgelig et meget vigtigt sted for de studerende at være repræsenteret.

Fakultetsrådene
Jeg har tidligere kort berørt fakultetsrådenes øgede rolle under Universitetsloven. Tidligere tog fakultetsrådene sig primært af fordelingen af ressourcer indenfor hovedområdet, hvilket selvfølgelig gjorde dem meget vigtige, da det bl.a. inkluderede fordelingen af penge mellem de forskellige studier.

Det var også her man ansatte, og i sjældne tilfælde afskedigede fastansatte lærere.

Disse ansvarsområder ligger fortsat i fakultetsrådene, men da man hat nedlagt de tidligere fakultetsstudienævn, der stod for koordineringen mellem studienævnene, har Fakultetsrådet bl.a. også fået godkendelse af studieordninger som område. Dette betyder, at fakultetsrådene nu har en meget direkte indflydelse på studiernes indhold og struktur, og gør dem om muligt endnu mere centrale end tidligere.

Udover de ovennævnte styrende organer som nok er dem, du vil mærke mest til i din første tid på Handelshøjskolen, findes der yderligere 2 organer som jeg kort vil beskrive.

Konsistorium
Dette organ er højskolens øverste ledelse, og er derfor det eneste organ, hvor der sidder repræsentanter for begge fakulteter. Konsistorium varetager de opgaver der er af overordnet betydning for hele Handelshøjskolen. Det er således her man for tiden diskuterer, hvordan man skal organisere ledelsen i lyset af den nye lov, og det er i Konsistorium man tager stilling til den overordnede økonomiske styring.

Styrelsesrådet
Som noget helt specielt for Handelshøjskolen hat vi et styrelsesråd. Styrelsesrådet er en reminiscens fra dengang Handelshøjskolen var privat og ejet af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU). Styrelsesrådet står lidt udenfor det parlamentariske system på Højskolen, men har en vis indflydelse på vores hverdag, da det udgør en stor del af skolens formelle kontakt til erhvervslivet, omend de ikke længere har monopol på denne kontakt, da vi har fået eksterne repræsentanter i både Konsistorium og fakultetsrådene. De har en række tilsynspligter, og har frem for alt en pose penge, hvor man kan søge om tilskud til diverse aktiviteter.

Det er et stort ansvar at side som repræsentant for de studerende i et nævn, fordi beslutningerne berører samtlige studerende under nævnet. Det er derfor vigtigt, at sikre en bred opbakning bag de holdninger vi fremfører i nævnene. Dette stiller krav til dig som studerende, også selvom du ikke sidder i et styrende organ. Dels kan det være svært for en studenterrepræsentant at overskue et område fuldstændigt, og dels er det umuligt at vide, hvilke meninger der er blandt alle studerende, hvis vi ikke diskutere det bredt.

Hvis vi alle ønske at påvirke vore uddannelsers indhold og struktur, er det ikke nok blot at vælge en repræsentant ved det årlige styrelsesvalg. Vi må også deltage i debatten, og på den måde gøre vore repræsentanter i de styrende organer opmærksomme på hvad vi som studerende mener om vores uddannelser.

I De Studerendes Råd (DSR) gøres dette i de såkaldte TalsMandsKollegier (TMK i daglig tale). Hvis du er interesseret i hvordan din uddannelse skal se ud, er det derfor vigtigt at du deltager i dit TMK's møder og andre aktiviteter.