Gruppearbejdsproblematik

Lavet af
Intro '92 - Sofus '90 og Keld-Bjarne '89. Revideret af intro '93 - Bertel '90, Flemming '92, Hrunnta '90 og Sofus '90.

Formål
At give en erkendelse af problemerne omkring gruppearbejde og gruppedannelse.

Materialer
Artikler fra DØK SMiler. Diskussionsoplæg.

Udførelse/formidling
Med udgangspunkt i tre artikler fra DØK SMiler og et diskussionsoplæg, skal fragglerne løst diskutere fordelene og ulemperne ved gruppearbejde, som eksamens- samt studieform. Herunder vil diskussionoplægget bidrage til at skabe en diskussion omkring præferencer i forbindelse med gruppesammensætning.

Der skal mindst være 8 fraggler i hver gruppe for at sikre en bred diskussion. Omgængerne skal så vidt muligt fordeles ud på alle grupperne, for at de kan bidrage med deres erfaringer til så mange som muligt.

Fremgangsmåde:

  1. Artiklerne fra DØK SMiler uddeles, og læses.
  2. Diskussionoplægget uddeles, og læses. Kriterier diskuteres og prioriteres. Mangler I kriterier kan følgende kastes på bordet til diskussionen:

    Alder, køn, udeboende/hjemmeboende, egen PC, dansker/fremmedarbejder, erhvervsarbejde, faglige evner, fremmøde procent, interesse.

  3. Starter der ikke naturligt en diskussion udover det udleverede materiale, skal vejlederen tage initiativet. Følgende emner kan passende bruges til at skabe en debat:

Kollektivt ansvar.
Er det rimeligt at det er hele årgangens ansvar hvis nogle ikke kan finde ud af at komme i en gruppe? Hvem sidder med ansvaret?

Administrativ fordeling.
Skal de tiloverblivende fordeles ud på de andre grupper, eller skal de placeres i en gruppe for sig? Hvad er bedst for de tiloversblivende, og hvad er bedst for de andre studerende?

Kønsfordeling.
Er det en fordel at havde begge køn repræsenteret i en gruppe? Er det en fordel at være adskilt?

Gruppedannelse.
Skal man hver gang danne gruppe sammen med nogle man ikke har været i gruppe med før, eller skal man have en fast gruppe gennem hele studieforløbet?

Gruppearbejdets forløb.
Skal man bruge alt sin tid på gruppearbejdet, eller skal man f.eks. holde weekenderne fri? Er der tid til erhvervsarbejde i en projektperiode? I hvilket omfang skal der tages hensyn til familie og/eller kæreste, og hvordan? Skal man blande det faglige samvær i en gruppe med socialt samvær?

Gruppeformen.
Er det en fordel med gruppearbejde eller er det bedre med individuelle opgaver? Lærer man mest ved at arbejde sammen med andre eller ved at lave alt selv?

Bilag


StudieMøde produktet
DØK SMiler
Information om hvad der sker på DØK

Nummer 34, april 1992

Gruppedannelse i forbindelse med opgaver

I forbindelse med den netop afleverede godkendelsesopgave på 2. år, blev vi som gruppe konfronteret med det komplekse problem, at fordelingen af studerende på de fastsatte gruppestørrelser ikke gik op.

Tidligere blev studerende, der ikke havde fundet sammen i grupper, sat sammen i én gruppe i sig selv. Denne gang blev de enkelte af DASY sat ud på allerede dannede grupper, hvilket resulterede i fem 5-mands grupper. Der må maksimalt være tre.

Vores gruppe fik et par uger før opgavens start tildelt - uden forespørgsel - en studerende, som vi intet kendskab havde til, idet vedkommende ikke deltager i den daglige undervisning.

Den første reaktion var, at vi blev temmelig overraskede, men accepterede ellers situationen.

Under den indledende øvelse (selvstudie i SW-branchen) blev vi ikke kontaktet af vores 5. mand. Faktisk hørte vi først fra vedkommende på selve udleveringsdagen. På dette tidspunkt havde vi besluttet, at vi ville gennemføre opgaven med de personer, der oprindeligt havde dannet gruppen. En "handel" blev indgået med vores 5. mand således, at vores problem blev løst.

Når vi i dag ser tilbage på forløbet erkender vi, at vi burde have handlet anderledes.

Vi ønsker at påpege, at vores kraftige reaktion først og fremmest skyldes vedkommendes manglende interesse i studiet.

Da vi blev bekendt med situationen skulle vi have kontaktet vedkommende med det samme og lagt kortene på bordet. Dette ville have givet vedkommende mulighed for, på et tidligere tidspunkt, selv at kontakte andre grupper.

Med dette indlæg ønsker vi at starte en diskussion omkring gruppedannelse. Vi synes, der mangler klare retningslinier for, hvordan man bør/skal danne grupper. Hvad med de studerende, der kommer videre i studieforkøbet på frihjul? Hvornår kan man sige at de løber på frihjul? Skal institutterne f.eks. have ret til at placere studerende i allerede dannede grupper i tilfælde af skæv fordeling på årgangen? I DØK-håndbogen 91/92 på side 26 og 27 står:

Gruppedannelse
Er der en af grupperne, der ikke fungerer, er det ikke kun gruppens problem, men hele holdets - og problemet må derfor diskuteres af hele holdet. Det er derfor vigtigt, at man i grupperne ikke isolerer sig fra resten af holdet, men at man deltager aktivt i - og er med til at skabe - sammenholdet.

Faste regler
I forbindelse med HA-dat. er der faste regler for gruppestørrelser og gruppedannelse. Det er årgangens kollektive ansvar at sikre, at alle studerende kommer i grupper. Ingen grupper kan godkendes før årgangen kollektivt har fordelt alle studerende i grupper jævnfør reglerne herunder.

2. datalogi/afsøk.godkendelsesopg. 4-(5)
datalogi eksamensrapport 4-(5)

Skæv fordeling
Den normale gruppenorm skal altid overholdes. Hvis der er en skæv fordeling (antal studerende) på holdet, skal der sammensættes nogle grupper, der følger den alternative gruppenorm (Tallet i parantes). Dog således at der skal være så få afvigende grupper som muligt.

Vores henvendelse er specielt rettet til 2. år, da emnet vil blive taget op til debat efter en af forelæsningerne inden påske. Samtidig er alle grupper til de tre forestående rapportopgaver ved at være dannede. I samme forum kunne vi kollektivt få de resterende grupper fastlagt.

Med venlige DØK-hilsner

Katrine, Susan, Susanne & Sanne


StudieMøde produktet
DØK SMiler
Information om hvad der sker på DØK

Nummer 35, maj 1992

Gruppeopgaver på DØK

Ja, så har gruppeopgaverne endnu en gang skabt problemer på vores ellers fredelige studie. Det drejer sig dog ikke om de sædvanlige og uundgåelige 'problemer' med, at man ikke lige kan komme i gruppe med dem som man helst vil være sammen med. Der er nogle meget mere grundlæggende og alvorligere problemer, og disse tilbagevendende problemer kunne tyde på, at de eksisterende regler og praksis er utilstrækkelige. Det er vi i hvert fald en del som mener. Denne lille artikel kan forhåbentlig skabe opmærksomhed om (nogle af) problemerne, og resultere i ændringer af reglerne omkring gruppeopgaver på DØK.

DØK 2. ÅR
På DØK 2. år har der været en del konkrete problemer i forbindelse med 4. semesters mange gruppeopgaver, og for at få løst disse blev der indkaldt til et par 'krisemøder'. Disse konkrete problemer blev løst på tilfredsstillende måde ved stor imødekommenhed fra studienævnet, som har givet dispensationer til, at der dannes en 5 og en 3 personers gruppe, samt en individuel eksaminering. Det skal understreges at denne løsning må betragtes som et enkeltstående tilfælde, som IKKE kan gentages. Dog tyder studienævnets dispensationer for sådan en løsning på, at man også er klar over der er alvorlige problemer med de nuværende regler.

Udover de konkrete problemer var der på møderne også en generel diskussion om, hvordan vi, som studerende, kan/bør reagere på ukvalificerede/uinteresserede (administrativt fordelte) gruppemedlemmer under de gældende regler. Diskussionen opstod efter at grupper som havde stået i denne situation under softwareproduktudviklingsopgaven, havde været meget usikre på, hvordan man kunne tillade sig at reagere, og derfor valgte den 'pæne' løsning med uden videre at skrive vedkommende på opgaven. I stedet for at sådanne problemstillinger udelukkende er op til de enkelte grupper, ønskede man at få nogle vejledende retningslinier fra de øvrige studerende.

På møderne kom man frem til fire forskellige måder at reagere på, som der hver især blev stemt om, for at finde ud af hvad årgangen som helhed syntes om dem:

1) Nægt at have noget med personen at gøre. Bed vedkommende om at blive væk og undlad at skrive personen på opgaven. (acceptabelt: 0 stemmer - uacceptabelt: 41 stemmer)

2) Bed vedkommende om at blive væk men skriv personen på opgaven, som om at vedkommende har været med til at lave den. (acceptabelt: 4 stemmer - uacceptabelt: 25 stemmer)

3) Giv personen en chance for at være med i gruppens arbejde og skriv vedkommende på opgaven uanset om der leveres en kvalificeret arbejdsindsats eller ej. (acceptabelt: 8 - uacceptabelt: 23)

4) Giv personen en chance for at være med i gruppens arbejde, men nægt at skrive vedkommende på opgaven hvis der ikke leveres en kvalificeret arbejdsindsats. Vedlæg eventuelt vedkommendes arbejde som bilag til opgaven. (acceptabelt: 41 - uacceptabelt: 0)

Afstemningerne viser klart hvad årgangens holdninger er, og disse kan bruges som vejledning for de enkelte grupper som står i sådanne situationer. Det blev dog også vedtaget at disse holdninger kun er vejledende, og at alle grupper frit kan vælge at reagere som de vil, uden at der bliver set skævt til dem fra resten af årgangen.

Generelt viser afstemningerne at vi som studerende ikke kan/vil påtage os uden videre at udelukke personer fra studiet, men at vi samtidigt mener at det er klart utilfredsstillende at personer uberettiget hjælpes gennem studiet. Det kan/vil vi ikke påtage os ansvaret for.

DASY
Til softwareproduktudvikling godkendelsesopgaven blev der udover de frivillige fire personers grupper og en frivillig fem personers gruppe, dannet en administrativt fordelt fire personers gruppe. DASY/Kurt Keller syntes dog at det var synd for disse fire, da de ikke ville have nogen mulighed for at lave en tilfredsstillende opgave. De fire personer blev derfor fordelt på de øvrige grupper således at der nu var fem fem personers grupper (klart imod reglerne for gruppeopgaver?). Sammen med gruppernes reaktioner på dette blev resultatet at de alle uberettiget(?) blev båret igennem opgaven og dermed kunne gå til eksamen i datalogi, hvilket igen førte til de tidligere nævnte problemer med gruppedannelser.

Herudover er der også (ifølge pålidelige kilder) forlydender om at DASY har givet 1. års studerende fire forsøg til at få godkendt godkendelsesopgaver, samt at der er studerende som går til eksamen selvom de slet ikke har afleveret og fået godkendt godkendelsesopgaver!

Disse forhold må betegnes som helt urimelige. Godkendelsesopgaver er ikke bare tilfældige opgaver, men en del af eksamineringen på DØK, og skal fungere som en slags stop-prøver for de studerende.

SITUATIONEN
Den nuværende politik omkring gruppedannelse og bedømmelse af gruppeopgaver er forældet, og der er brug for nye regler. De nuværende regler kunne sikkert bruges i 'de gode gamle dage' hvor alle var interesserede i deres studie, men tingene har ændret sig meget siden dengang. Lad være med at afvise problemerne med at de ikke eksisterer, og at vi bare er en gruppe forkælede og pylrede studerende. Har man den holdning må man være blind, døv og dum.

Det er på tide at man ser kendsgerningerne i øjnene og erkender at der faktisk er uinteresserede/ukvalificerede studerende tilmeldt DØK-studiet. Dette kunne så accepteres hvis det kun foregik på 1. år, men det er deprimerende at se at disse studerende er godt på vej igennem studiet. Hvem vil arbejde sammen med dem på afsluttende projekt på 3. år? Hvem vil tage ansvaret for at de en dag står med en HA-dat titel? Det er faktisk muligt at gå igennem hele studiet uden at have været aktiv på studiet, og uden nogensinde personligt at have bestået en eksamen! Det ligner nærmest en skandale på linie med ingeniør-sagen på DTH, blot i mindre målestok.

Det kan ikke være årgangenes kollektive ansvar at få fordelt alle studerende i grupper. Vi er alle hver især ansvarlige for vore egne handlinger og bør også selv være ansvarlige for andres reaktioner på disse. Hvis en enkelt person ikke blandt årgangens øvrige 70-80 studerende kan finde 3 personer at arbejde sammen med er der sikkert meget gode grunde til det, og det bør være den enkelte persons og ikke de 70-80 personers problem. Hvis man har blot et minimum af interesse/kvalifikationer er det absolut ikke en uoverkommelig opgave at finde en gruppe, selvom man måske er kommet lidt sent igang eller måske ikke er en af de mest populære studerende på en årgang.

OPFORDRING
Det burde være klart for enhver at der er problemer, og at der bør gøres noget ved dem, og jeg vil her opfordre til at:

1) studienævnet pålægger institutterne at følge reglerne for godkendelsesopgaver, samt at tage dem alvorligt og bedømme dem med samme faglige ansvarlighed som eksamensopgaver.

2) alle årgange (tænk på at godkendelsesopgaver nu også er godt på vej ind på overbygningen - måske med samme regler som på mellemuddannelsen), studiemødet, institutter og studienævnet på samme måde som DØK 2. år overvejer hvordan man kan/bør reagere indenfor de nuværende regler og kommer med et klart udspil.

3) alle årgange, studiemødet, institutter og studienævnet overvejer udformning af nye regler for gruppedannelse til gruppeopgaver, således at man i højere grad får et personligt ansvar fremfor det nuværende, forældede og naive kollektive ansvar.

4) alle årgange, studiemødet, institutter og studienævnet overvejer udforming af nye regler for eksamination af gruppeopgaver, således at der gives en mere individuel og 'rigtig' bedømmelse af de studerende.

5) der er utroligt få studerende som dumper på DØK. Er det fordi vi allesammen er utroligt dygtige? Er det fordi niveauet af undervisningen er for lavt? Er det på grund af overfladiske, utilstrækkelige regler for bedømmelse af rapporter?

6) overveje hvad man egentlig vil med DØK. Skal det være et studie hvor vi godt nok har et godt socialt, hyggeligt studie men samtidigt stiller krav til de studerende og uddanner kvalificerede mennesker? Eller skal det være et sted hvor alle bare kan tilbringe nogle hyggelige, afslappende år (hvis man da overhovedet møder op!) for derefter at få udleveret et eksamensbevis og en titel? Skal Intro-gruppen arbejde med det nedenstående udkast til velkomstbrev til de nye studerende som starter efter sommerferien?

Med venlige DØK-hilsener til de fleste og ønske om et snarligt farvel til de få.

Til dels på vegne af DØK 2. år, forskellige medstuderende og mig selv i en uoverskuelig blanding.

Søren Vejrum '90


UDKAST TIL VELKOMSTBREV TIL NYE STUDERENDE

Kære nyoptagne DØK'er

Velkommen til DØK-studiet - du har vundet 1. præmie i studielotteriet. Hvis du interesserer dig for erhvervsøkonomi/datalogi kan du se frem til 3(5) meget spændende og udbytterige år. Men der er endnu større grund til at ønske dig tillykke hvis du ikke har den fjerneste interesse for erhversøkonomi/datalogi (som det der HA-dat du skrev på dit ansøgningsskema dækker over).

Ved blot at skrive dit navn cirka 3 gange og bruge et par timer på at gå til eksamen pr. år de næste 3-6 år er du sikret en fast månedlig indtægt fra SU eller måske endda din fagforening hvis du er rigtig heldig. Du risikerer ikke at blive udstationeret på et af de offentlige beskæftigelsesprojekter hvor der kræves en vis arbejdsindsats af dig, og du har med stor sandsynlighed (du skal bare være en lille smule heldig med et par lodtrækninger mere til gruppedannelser) også sikret dig et HA-dat eksamensbevis.

Det giver dig ret til at benytte titlerne erhvervsdatalog og civiløkonom med gode muligheder for at få interessante og vellønnede jobs indenfor edb-branchen i Danmark og i udlandet.

På DØK-studiets vegne endnu engang velkommen og god fornøjelse.

Intro vejlederne

PS: Vi ses måske hvis du kommer forbi Handelshøjskolen en dag.


StudieMøde produktet
DØK SMiler
Information om hvad der sker på DØK

Nummer 36, juni 1992

Evaluering af eksamensopgave i afsætningsøkonomi, DØK 2. År

Forud for eksamensrapporten i afsætningsøkonomi på 2. år, skete der en serie uforudseelige hændelser. For det første vandt Irland Melodi Grand Prix i et tæt opløb med Israel. For det andet havde vi lige afleveret en eksamensopgave i datalogi, og for det tredje startede frygtlige bombninger af Sarajevo i det tidligere Jugoslavien. Disse hændelser skulle alle vise sig senere at have indflydelse på netop denne opgave.

Formålet med denne artikel er, at beskrive eksamensopgaven i afsætningsøkonomi på DØK 2.år. Desuden vil der være enkelte morsomme bemærkninger, idet det dog er forsøgt at begrænse antallet af disse.

Artiklen vil være struktureret således: Først nævnes alle forudsætninger og antagelser for artiklen. Hernæst beskrives rapportens egentlige forløb. Afslutningsvis citeres en berømt kinesisk digter.

Jeg vil i det følgende opstille en række antagelser og forudsætninger:

1. Alle der læser denne artikel, kan læse og forstå.

2,5. Alle DØK'ere har en grundholdning om, at der skal være plads til alle på studiet.

3. Alle DØK'ere vil - uden tøven - deltage i projektgrupper, hvor der er 'inaktive' gruppemedlemmer.

Disse forudsætninger danner basis for de følgende antagelser:

4. Jeg tilhørte en projektgruppe med (mindst) en meget inaktiv studerende.

5. Denne ene (med)studerende deltog aldrig i undervisningen, var ikke social, kendte ingen på studiet og havde ikke sin daglige gang på skolen.

7. Navnet på denne var Bagmin Aha (navnet ændret red.).

Umiddelbart efter afslutningen på datalogirapporten, jævnfør indledningen, forelå en situation, hvor det for alle DØK'ere på 2. år, gruppevis, var nødvendigt at udarbejde en problemformulering, der herefter skulle sendes til godkendelse hos afsætningsøkonomilæreren, i dette tilfælde Finn Gilling, som det er foreskrevet i "Forslag til bekendtgørelse af godkendelse af opgaveformuleringer i afsætningsøkonomi ved afsætningsøkonomilæreren, evt. Finn Gilling, i det tilfælde det måtte være nævnte" §3, Stk. 4c.

Vores projektgruppe var ved udarbejdelse af problemformuleringen ikke blevet kontaktet af fjerdemanden (hvorfor ikke andenmanden? red.). Vi besluttede os derfor at ofre os for sagen (?), og fortsætte uden ham, uden dog at skrive hans navn på rapporten. Vi var altså nu tre om at udføre en fire-mandsrapport. Arbejdsbyrden fik herefter uoverskuelige konsekvenser, men dette tog vi i projektgruppen som en udfordring, idet vi selv havde valgt at ofre os for sagen (?).

Vores problemformulering gik i al sin korthed ud på, at beskrive hvilke forhold der gør sig gældende, når forbrugerne skal vælge mellem mærkevarer og ikke-mærkevarer. Vi fik dog hurtigt afgrænset os til kun at beskæftige os med dagligvarer. Dette er dog uinteressant for læseren af denne artikel, med mindre denne tilfældigvis skulle vise sig at være vores opponentgruppe.

Under Allahs omstændigheder, fik vi snakket, skrevet, snakket, diskuteret, set tv, solet os etc. før det første møde med vores, iøvrigt glimrende, vejleder Tom Petersen. "Ja, det ser jo ganske glimrende ud, hvis nu i bare..", hvorefter vi bare.... Dagen efter viste vi ham 'bare....', hvortil han svarede: "Hvad mener i med 'bare....'" og så måtte vi hjem igen og snakke, diskutere, slås, snakke og diskutere. Torsdag (det var en to-ugersrapport. Denne Torsdag refererer til den anden Torsdag, hvorefter der kun var 4 dage til afleveringen), blev den endelige problemformulering klarlagt, og vi kunne herefter opsøge materiale og skrive rapporten. I dette forløb blev der hverken diskuteret bombninger i Sarajevo eller Melodi Grand Prix, ligesom der ikke blev tid til at nyde det dårlige rapportskrivningsvejr.

Vi fik til sidst stykket en række bogstaver sammen, der udgjorde vores rapport. Hvis det har nogen interesse konkluderede vi iøvrigt at mærkevalget afhang af en række faktorer, som f.eks. de sociokulturelle påvirkninger, de psykopersonlige forhold samt en del andre sammensatte ord, hvis betydning for os stadig er lidt uklare.

Generelt (et af vores gruppemedlemmers yndlingsudtryk) har vi været tilfredse med rapportskrivningen. Vi havde en flink vejleder, der hjalp os godt på vej, og som iøvrigt fik en underlig farve i hovedet, da han blev opmærksom på EF-afstemningsresultatet; en farve der nærmest kan beskrives som den den Bolivianske bjerg-høne antager i parringstiden. Desuden fandt følgende telefon-samtale sted, da vi forsøgte at kontakte ham på arbejde:

"Goddag, Mit navn er Kineser (navnet ændre red.), træffer jeg Tom Petersen?"
"Desværre han er rejst til Stockholm. Han er først tilbage Tirsdag"
"Nå, men, øhh, ja altså, vi, jeg mener, jeg er med i en projektgruppe, som han er vejleder for. Øhh, du ved ikke hvornår han.."
"Nårrhh, har du prøvet at ringe til ham privat?", hvorefter vi fik kontaktet ham.

Vores eneste klagepunkt gælder antallet af eksemplarer af rapporten. Kan det virkelig passe, at når der er topmøde i Rio om bevarelse af regnskoven, at vi skal lave 7 eksemplarer af vores rapport (og tre til hvis vi selv vil have en kopi) ? Og hvorfor fik vi det først - mundtligt - at vide natten før afleveringen ? herudover mener jeg også, at det kunne være en stor hjælp med en spørgetime, umiddelbart før rapportskrivningen, f.eks. om udforming af problemformulering.

Endelig vil jeg citere en gammelt kinesisk lyriker "Fang fing tingeling, kling klang ho chi minh, suzuki sony deng xiao peng". Dette betyder lettere omskrevet "Hvis ingen andre vil have Amin, så må Inder, Jacob og Henrik gøre det".

Inder '90


DISKUSSIONSOPLÆG TIL GRUPPEARBEJDSPROBLEMATIK

På DØK-årgangen 1993 var der 105 studerende. De var delt i fire øvelseshold. Et af disse, hold L101-B, bestod af 25 studerende fra starten af, og efter rusturen var der 23 tilbage.

På L101-B var der en betydelig aldersfordeling, dog flest unge. Det vil sige studerende der var gået ud af gymnasiet indenfor de sidste par år. Alderspræsidenten var 42, og pubben var 17 år.

Svend-Bent, Gerda, Muhammed, Ilse, Kjeld, Vagn, Frode og Else var 8 ret tilfældigt udvalgte personer fra holdet, og var tilfældigvis ret forskellige.

Svend-Bent var 17 år og boede stadig hjemme hos forældrene. Han var nybagt student med et snit på 9,8. Svend-Bent havde sin egen PC, som havde været hans største hobby siden han havde slået sin far i Ms. Pac-Man's 2-player mode.

Gerda var 42 år og gift med Karl-Georg. De havde 2 små piger på henholdsvis 4 og 6 år. Gerda arbejdede tidligere som hjemmehjælp, men de sidste par år havde hun gået hjemme hos børnene. Hun afsluttede HF på aftenskole i fjor, og var iøvrigt kommet ind på DØK via gruppe 2.

Muhammed havde boet i Danmark de sidste 4 år, men kom oprindeligt som politisk flygtning fra Iran. Han var 25 år og havde stadig problemer med det danske sprog.

Ilse var omgænger på studiet. Hun var 27 år, og havde efter 5 år som model for Magasin's sommerkatalog besluttet sig for at få en uddannelse. Sidste år havde hun især haft problemer med at forstå alle de tekniske termer i datalogi, mens der i de økonomiske fag ikke havde ikke været nogle problemer.

Kjeld, 22 år, havde været lagerekspedient i Irma. Han foretrak at gå i byen om torsdagen, for at undgå pubertets indtoget i weekenderne. Af den grund havde Kjeld's morgenundervisning om fredagen måtte lide noget.

Vagn var 21 år, og kunne godt li' at hygge sig med sine medstuderende. Han var altid frisk på en fyraftensbajer efter skoletid, og havde han intet at lave gik han over på Dalgas Have for at se på korrespondent tøser.

Frode var 24 år, guitarist i et rock band og desuden producer for et mindre pladeselskab. Han deltog som følge heraf aldrig i den daglige undervisning, og kom kun på DØK-studiet i projektperioderne.

Endelig var der Else. Hun var 20 år og arbejdede 20 timer om ugen i udenrigsministeriet. Else havde derfor svært ved at følge alle forelæsningerne, og hun var ikke særlig social aktiv på holdet.

Diskuter kriterier for valg af gruppemedlemmer. Vælg 5 kriterier og prioriter disse.