Trykning

I gamle dage hvor redaktionen holdt til på Howitzvej, blev bladet også trykt med det samme (den samme nat, idet produktionsmøder gerne blev holdt på fredage!). Dengang var der ikke magnetkortlæsere på maskinerne, men en kode som man skulle taste ind. En gang i tidernes morgen var der blevet udleveret en kode (70387) af DSR, som blev brugt i flere år, uden at der var nogen som rigtig vidste om vi måtte bruge den.

Trykning af bladet foregår på DSR's trykkeri i Nansensgade. I tidsrummet 10-14 vil der være en trykker til stede. Hvis han ikke er at finde i trykkeriet, så vil han sandsynligvis være at finde på DSR's kontor. Der vil for det meste også være en sekrætær, som vil kunne hjælpe en. Hun er der i et bredere tidsrum, men hun har vistnok ikke adgang til papiret.

Tællernøgle og papir
Hos trykkeren låner man en tællernøgle som skal sættes i fotokopimaskinen for at tælle hvor mange kopier der tages. Tællernøglen leveres tilbage efter brug, hvorefter modtageren noterer forbruget, samt hvem der har brugt det (SMiler). Hver måned sendes forbruget til DSR's forretningsfører, som for tiden residerer på Dalgas Have. Forretningsføreren holder løbende øje med forbruget, således at budgettet overholdes. Det er ikke nødvendigt for brugeren at notere start og slutcifre, DSR holder godt styr på det.

Det er også hos trykkeren at man får udleveret farvet papir til for- og bagside. Det opbevares i et aflåst skab i trykkeriet. Som reglen har han et stort udvalg af farver, men kun ganske få hvor han har 500 stk. tilbage af. Når der vælges papir, så husk, at nogle typer farvet papir er meget tykkere end det genbrugspapir som normalt bruges. 400 stk. farvet papir kan fylde lidt mere end 500 stk. alm. papir. Det er bare enormt utjekket at måtte lave SMiler i to farver bare fordi man løber tør for papir af Jn farve.

Kopimaskinerne
På trykkeriet er der to maskiner. En langsom og en lidt hurtigere. De to maskiner bruges i SMilers tilfælde til to forskellige processer. Den hurtige bruges til at kopiere alle de sider hvor der kun er tekst, medens den langsomme bruges til sider med billeder på. Selvom nogle, feks. trykkeren, skulle påstå det modsatte, så er det umuligt at kopiere ubehandlede billeder med tilfredsstillende resultat på den hurtige maskine. Den har ingen fotoknap, og selv i dens specialprogrammer findes der intet brugbart program. Når man kopierer billedsider på den langsomme, så opnås det bedste resultat når man har trykket på billedknappen, og samtidig sætter farven til een lysere end neutral.

Kopiteknik og foldning
Man starter med at kopiere alle de sider som ikke har billeder. En A3 original lægges i maskinen og den kopieres ned til 71% (A4 papir) med tryk på een side. Når man så har lavet alle kopierne af denne side lægger man de modsvarende sider ind (2 sider pr. A3 original), placerer A4 siderne med tryk på den ene side i papirlageret med den blanke side opad, og laver hverved trykket på den modsatte side.

Den overfor stående forklarede proces kan måske umiddelbart virke lidt akavet, men det er klart den hurtigste og mest stabile måde at gøre det på. Andre mennesker (eks. trykkeren) kan finde på at lave en original med tryk på begge sider, og derefter køre den igennem kopimaskinen med tryk på begge sider. Det er der flere svagheder ved: For det første bliver det en kopi af en kopi, hvilket forringer kvaliteten lidt. For det andet tager det længere tid, idet papiret skal vendes rundt i maskinen en masse gange. For det tredie er chancen for mekaniske fejl (hvilket forekommer tit) størst på denne måde. Ulempen er at man bagefter står tilbage men en række enkeltark som skal samlet til enkelte blade. Og det er noget som er kedeligt og som tager tid.

Kopikvaliteten kan svinge fra gang til gang. Dels fordi de måske er ved at løbe tør for toner, og dels fordi de kan være fejlindstillede (enten fra en teknikkers side, eller fordi der gik noget galt ved deres selvjustering). Hvis det er fordi der er en tekniker som har indstillet en maskine mindre godt, så kan det vare mange måndeder før kvaliteten igen bliver i orden. Men det er der ikke noget at gøre ved. Endvidere er maskinerne ikke lige de nyeste på markedet. Faktisk er de ret slidte.

Når man lægger papiret ned i papirlageret igen, så skal hovedet pege i samme retning som papiret på glaspladen, og den blanke side ligge opad.

Kopiering af sider med billeder foregår på samme måde, blot på den lille maskine, idet den har en såkaldt fotoknap. Vi købte en gang et rasterark (oktober 1992) fordi vi ville prøve at få en bedre billedkvalitet. Men kvaliteten blev ikke bedre af den grund. Det vides ikke hvor fejlen lå, og det var et forkert rasterark, eller det bare ikke kan lade sig gøre på den maskine. Men det kan stærkt anbefales at eksperimentere med den slags i fremtiden, idet billeder pynter stærkt i bladet.

Vær opmærksom på, at efter den har kørt en 20-30 kopier ud, bliver trykket synligt lysere, så det kan godt være at man lige skal give den en tak mørkere på kontrastindstillingen.

Grunden til at vi ikke lader trykkeren trykke hele bladet er, at vi har en hel del dårlige erfaringer med det. Det er sket to gange. Den ene gang var billeder i en elendig kvalitet, fordi det hele var blevet trykt på den store maskine. Den anden gang gik det helt galt. Der var ingen billeder i, men til gengæld skulle bladet være færdigt to dage senere, samt det skulle være hæftet i ryggen. Der gik otte arbejdsdage før vi fik det (alle tidsfrister i bladet var overskredet), det var ikke hæftet, samt nogle af siderne sad på hovedet.

Men teoretisk set kan det godt betale sig at aflevere bladet til trykkeren, hvorefter han gør alt arbejdet gratis for os, inklusive at folde det!. Det er bestemt noget som der skal eksperimenteres med i fremtiden.

Man afleverer det blot til ham, og fortæller hvorledes det skal kopieres, hvilken farve forsiden skal have osv. Så kan man hente det et par dage senere, eller få ham til at sende det med intern post til JTP. Derefter mangler der kun at sende ud til overbygningen. Husk også at fortælle i forvejen at man kommer med bladet en bestemt dag, idet han nogle gange har meget at lave.