Hønsehuset©

MøgkællingerneJ vil i dette nummer af DØK-SMiler takke De Viise Mænd for den velmenende artikel om MøgkællingerneJ's færden. Alle situationerne er naturligvis fuldstændig misforståede og groft overdrevne. Det ses tydeligt, at der er tale om fuldstændig ukritisk anvendelse af udsagn, som på ingen måde kan påstås at oprinde fra førstehåndskilder.

Vi synes dog, at der er en af de nævnte episoder, som fortjener en nærmere forklaring, nemlig den med en rustik spisestuestol på en sydlollandsk landevej. Det der i virkeligeheden skete var følgende:

Det var en mørk og stormfuld aften. Telefonen ringede, og det var byens grædende landbetjent. Da hans elektiske kørestol var løbet tør for benzin, bad han inderligt de ferierende introvejledere om at stille deres ekspertise til rådighed, i en særlig farlig og potentielt livstruende situation. Efter katastrofen på Møns Klint, var Sydlolland blevet indtaget af ihærdige KFUM-spejdere og efterfølgende erklæret i undtagelsestilstand. Fordi spejdergruppen var afvist som redningsmandskab på ulykkesstedet, var de fast besluttede på i stedet at deltage i KFUK-spejdernes julebazar i Bøtø. Landbetjenten vidste, at de 20.000 spejdere ville passere Strandvejen, hvor introvejlederne tilfældigvis boede på Krag's Pension. Og netop udfor slægtsgården manglede byens eneste kloakdæksel! Katastrofen var uundgåelig.

Der måtte gøres noget, og det kunne ikke gå for hurtigt. Den snarrådige Møgkælling placerede resolut en rustik spisestuestol over hullet. For at sikre stolen fra at vælte i den voldsomme trækvind, opstået som følge af nedstyrtningerne ved Klinten, satte den pågældende Møgkælling sig beslutsomt på den (stolen altså). Men, ikke så snart havde hun placeret sin yndefulde bagdel på stolen, før end - oh skræk - hun blæste adskillige kilometer hen ad Strandvejen. Vejen tilbage til slægtsgården var lang og trang, men blev tilbagelagt i jerntempo, da nævnte Møgkælling har tilbragt adskillige år i det tyske anti-terrorkorps. (Dette var FØR hendes uddannelsen til landbrugsmedarbejder med speciale i "Traktorgenkendelse på 100 km's afstand og køers kunstige intelligens"). På pensionen greb Møgkællingen den første forhåndenværende introvejleder, og de sikrede sammen stolen fra endnu en bortflyvning. På forsiden af Bøtø Lokaltidendes ekstraudgave kunne man dagen efter læse om den snarrådige og heroiske indsats, og Møgællingen fik ved en storslået ceremoni overrakt byens nøgle og vartegn: En gensplejset, sortbroget Jersey-tyr med kunstig intelligens og otte maver!

Vi er alligevel meget taknemmelige for, at der er nogen på studiet, der bekymrer sig for vores velbefindende og interesserer sig for, hvad vi foretager os. Det er en meget behagelig situation, for det er ikke rart for os stille piger at gå for lud og koldt vand, men det er jo synd for de øvrige uskyldige personer, der inddrages i De Viise Mænds udgydelser.

MøgkællingerneJ anbefaler fremover De Viise Mænd ikke at kaste med sten mod deres egne velpudsede glashuse og kan iøvrigt fortælle, at overviismand Søren Tjørnov er blevet set med tungen lang nede i halsen på en tutte-nuttet jurastuderende, på en snusket café i det indre København.

Vi vil iøvrigt nævne et par par (det ene mere permanent, end det andet), som vi glemte i farten i sidste udgave af Hønsehuset©: Torben & Jette årgang '93 og Tine & Thomas årgang '94.

PS! Møgkællinger flyver kun godvilligt bort én gang årligt - på koste.