Anmeldelse af City Rock Cafe

Fastfood-i-byen

ved Tjørnov & Hensing

Efter i sin tid at have bespist det udmærkede America Diner lige ved nedgangen til Axels Dansebar i Scala, havde vi valgt endnu engang at besøge dette berømte/berygtede underholdnings- og butiksmekka. Denne gang entrerede vi City Rock Café, der ligger på hjørnet lige overfor cirkusbygningen.

Også City Rock er en burger-restaurant i gammel amerikansk stil - blot endnu mere gennemført end American Diner. På vejen hen til vores bord facineredes vi af flotte gamle metalskilte, forskelligt kitch, en fancy jukebox og ikke mindst det halve dollargrin ... nej, det var ikke servitricen, der grinede af os, men bagerste del af en ægte oversavet, lyserød Cadillac, hvor bagsædet udgjorde siddepladserne ved et bord.

Lidt naivt havde vi håbet, at vi - ligesom John Travolta og Uma Thurman i Pulp Fiction - skulle nedsvælge vores mad siddende i et pragteksemplar af en amerikanerbil og blive betjent af Marilyn Monroe. Men der var selvfølgelig optaget, så vi fandt et udmærket bord ved vinduet. Servitricen - der lignede Marilyn sådan cirka lige så meget som Tjørnov ligner James Dean - var der på en studs. Efter et øjeblik at have fordybet os i menukortet, bestilte vi.

Tjørnov chockede lidt ved kun at bestille én hovedret mod mine to. Han mumlede noget om, at de tre frokost-Whoppere, han havde spist nogle timer forinden, stadig svulmede betydeligt op i hans iøvrigt rimeligt veltrimmede aerobics-vom ... og bestilte så en Classic American Burger (kr. 58,-) og en ½ liter Coca Cola (kr. 26,-). Jeg selv ville starte med en Famous Blues Brothers Sandwich (kr. 67,-) og også en ½ liter cola. Herefter en Chili Burger (kr. 61,-). Traditionen tro protesterede servitricen og fortalte hvilken betydelig mængde denne ordre udgjorde.

Efter et lille stykke tid - nok til at jeg kunne nå over i Palladium efter billetterne til vores andet gennemsyn af Pulp Fiction - kom Blues Brothers Sandwich'en. En imponerende anretning, som godt nok ikke var i 3-4 lag og direkte spiseklar, som jeg havde forventet. Der var store mængder kalkunbryst og fransk skinke flettet ind i hinanden rundt langs tallerkens kant, et lækkert sprødt bacon-bjerg, masser af store tomatskiver, agurk, majs, oliven, brødkrotoner (små, hvidløgsristede brødterninger) og 3 stykker ristet toastbrød, hvoraf det ene var smurt med mayonnaise. Virkeligt lækkert. Og alt rigeligt - heldigt at jeg som sædvanlig ikke havde fået noget at spise hele dagen!

Undervejs underholdte Tjørnov med megen dryp-savlen og misundelige blikke, før hans Classic American Burger ankom med stor forsinkelse. Faktisk samtidig med min Chili Burger. Begge portioner var meget delikat anrettet. Bøffen i den store, varme mayonnaise-smurte sesambolle var frisklavet, vejede 1/3 pund (=150 gr.) og havde en glimrende oksekødsmag. Desværre havde vi glemt at bestille dem "bloody"!, så de var en anelse vel gennemstegte. Dette, sammen med at bollen også var en ret tør, udmyndede sig i en mindre anmærkning i vores lille sorte burgerbog (der efterhånden er på 247 sider).

Ved burgernes side var rigeligt med vellavede pommes frites, tomatskiver, salat, agurk, løgringe, revet gulerod og majs. Noget fyldte vi i burgerne, resten spiste vi ved siden af med den dertil hørende Blue Cheese-dressing. Denne smagte også glimrende inde i burgeren, som vi også tilføjede betydelige mængder Heinz Tomatketchup, der til vores begejstring stod til fri afbenyttelse på bordene.

Burgeranretningerne var stort set ens - dog var der oven på min bøf et heftigt lag chilifrugt-mos. Med mine ambitioner om, citat Tjørnov: "at være kendt som ham, der spiser stærk mad" og min forventning om et chili-niveau som f.eks. Burger King's eller Wivex's, satte jeg tænderne i. Aaarrrrrggggghhhhh !!!! Fat på servitricen og en cola til. Af med 95% af chili-moset. Pinligt. Jeg vil dog hævde, at det var så stærk, at selv Bremerskov '89, der som baby fik 50% Tabasco / 50% Engelsk Sauce i sutteflasken, ville ha' registreret betydelige udslag fra sine ramponerede smagsløg!!

I stedet for den uspiselige chilisauce bestilte jeg en ekstra skål Blue Cheese-dressing. Den var desværre så lang tid om at finde vej til bordet, at jeg var halvfærdig forinden. Men alt i alt havde City Rock Café klaret sig godt, hvilket ses af nedenstående Burger-Smiley-fordeling (ud af 6 mulige). Kombinationen af Tjørnov's lille bestilling og de relativt høje priser, gjorde at regningen havnede på et nogenlunde niveau, nemlig ialt kr. 252,-.

Atmosfære og miljø:
Fastfood-kvalitet:
Pris i forhold til kvalitet:
Betjening og service:
??