Anmeldelse af Nørre Bistro

Fastfood-i-byen

ved Tjørnov & Hensing

Dengang Hensing og Jeg, Tjørnov, var små, lå der ved en lille by som hedder Skamlebæk, som ligger midtvejs mellem vores forældres sommerhuse, et lille spiseted hvis navn ingen rigtig kendte, idet det altid gik under navnet "Fru Bib", efter indehaveren (det hed hun altså). Stedets indretning stammede fra engang i slutningen af 60'erne, og indretningen var, hvad vi vil kalde tidstypisk for et sted af den kaliber. Der var en meget høj disk, og en række borde rundt omkring i lokalet med solide tremmestole. Alle farverne var forholdsvis mørke, holdt i mørkebrune nuancer, og indretningen simpel. Det var en tid hvor man ikke var blevet god til at få plasticoverfladen på spånpladerne til at ligne træ helt. Forlorenhed var stadig en del af fremskridtet. Ude i resten af samfundet var de eneste biler, som var røde, brandbilerne. Stedet lukkede nogenlunde samtidig med, at vi startede i folkeskolen, midt i 70'erne. Senere i 70'erne kom alle China-grillerne, i slutningen af 80'erne pizzarierne. Med tiden og deres fremkomst forsvandt også indretningsstilen. Hvis man vil finde indretninger, som hos Fru Bib, i dag, er man nødt til at opsøge ældre bodega-miljøer. Man kan i hvert tilfælde ikke finde nogle fastfood "restauranter", som er indrettet på den måde i den indre by. Troede vi, indtil vi trådte ind på "Nørre Bistro" på Jagtvej 137 en onsdag eftermiddag sidst i april.

Vi ankom kl. 14.30, hvilket desværre viste sig at være en ½ time før åbingstid (15.00 - 24.00), så vi fordrev ventetiden i Netto og hos cykelsmeden. Stedet var ikke det største, der var 4-5 halvpressede båse, med meget høje brune skillevægge. Betrækket bestod af mørkebrunt læder i forskellige nuancer, alt efter hvor der var blevet skiftet ud i årenes løb. Endevæggene var beklædt med store spejlpartier, hvorover der hang den slags ølreklamer som var udformet som låget fra et ølanker (i træ). Væggene var i brune glasserede mursten, og hele tilberedningsområdet var omkranset af en høj disk, med glat, ægte imiteret træværk. Vi bemærkede let benovede, at alle billederne af burgerne som hang over grillen, var hjemmelavede, men dog med et professionelt tilsnit. De fleste i format omkring 50x50 cm, og det største på enorme 75x75 cm. En sand drøm for kendere.

Stedet mindede os således i den grad om hedengangne Fru Bib. Men der var alligevel noget som ikke passede ind i sammenhængen, som en uro i kraften. Det var først da jeg kom hjem, at det pludselig slog mig hvad det var: Stedet var pinligt rent, og uden den mindste antydning af friture-lugt. Endvidere var det på det nærmeste ikke slidt, og alt var rettet ind til højre, som på et velplejet museum.

Stedet havde også udsalg af øl og spiritus, hvilket da sikkert giver en vis fortjeneste, når man lørdag aften kan afsætte en ½ liter vodka til 130,-. Der var en omfattende menuliste som lå på alle bordene. Endvidere var hovedparten af prislisten arrangeret på en plade af den type med huller, hvorpå man sætter hvide bogstaver fast. Konceptet er ikke helt skudsikkert, så bogstaverne hopper og danser altid en smule.

Nogle af stamgæsterne indfandt sig hurtigt. Det var midaldrende mænd med brilliantine i det tynde tilbagestrøgne hår, mørke garbadinebukser og blå arbejdsjakke. De havde deres stamplads ved disken, var gensidigt på fornavn med servitricen, og fik eftermiddagen til at gå med at stå og indtage deres ½-liters Tuborg. Så skal man nemlig ikke bestille så ofte. Slagterens leverence af frosne burgerbøffer var årsag til mindst 15 - 20 minutters konversation. Servitricen var en livlig dame i starten af 50'erne, iklædt blå kittel og knaldrødt farvet pop-hår. Hendes gennemtrængende, men hele tiden venlige stemme, mindede os i den grad, med resten af hendes udseende og væsen, om en tidligere årets DØK'er '90. Så hvis Katrine '90 har lyst at se sig selv som 50-årig, så kender hun adressen!

Vi bestilte vores burgere ud fra det svulmende menukort. Der figurede ikke mindre en 18 burgere, heriblandt flere specialiteter som vi ikke havde set før. Vi lagde også mærke til at der var en vegatar-burger på kortet (attention: Mia '93). Det strider dog mod vores religiøse overbevisning at prøvespise den slags.

Hensing lagde ud med en Bacon/cheese-burger (32,-) og en chilliburger (22,-), og jeg en Roastbeef-burger (35,-) og en hvidløgsburger (19,-). De fleste af burgerne kunne leveres i tre størrelse: Lille, stor og dobbelt. Vi startede med to store, men fandt dog hurtigt ud af, at det nok var lidt for ambitiøst, når menukortet var så stort, så vi trappede hurtigt ned til de mindre. Der var tale om udemærkede burgere, hvor hovedingredinenserne var salat, agurker, løg, en god burgerdressing med ketchup, samt udemærket kød. Hensings bacon-cheeseburger indeholdt desuden dejligt sprødt bacon, og hans chiliburger et let lag chili. Han måtte dog bede om noget mere chili -og fik det! Efter tre mundfulde skifte hans ansigtskulør til højrød! Bøffen i min roastbeefburger var skiftet ud med nogle enorme skiver roastbeef (som servitricen dog startede med at indrømme var culottesteg). Min hvidløgsburger havde en underlig smag, som ikke mindede meget om hvidløg. Jeg mistænkte hende for bare at have puttet hvidløgspulver på burgeren. Hertil fik vi 2 halve Coke (13,25 stk.), som blev serveret i 30 cl ølkrus (af dem med hank). De blev serveret med ægte bestik på tallerkener, med tilhørende rød/hvid-ternet serviet!

Som den næste burger ville Hensing prøve en XXL burger (35,-), en af os måtte jo gøre det! Jeg fortsatte derimod med med en mørbradbøf burger (21,-) og en kyllingeburger (19,-). Hertil delte vi endnu en ½ Coke (13,25), medens vi bemærkede i menukortet, at hvis vi istedet havde startet med 1½ Liter, så havde vi fået den til 23,50 mod samlet 39,75. Hensings XXL burger var stor, og bøffen ikke præfabrikeret. Måske var den lige lovligt well done. Hensing har det jo med chili, i sit forsøg på at opnå et image på studiet som ham-der-spiser-stærk-mad, så han måtte endnu engang op og bede om ekstra chili. Han kom dog til at smøre et lidt vel tykt lag på, så det blev også til et ekstra glas vand. Så vidt med det image. Min mørbradbøf burger smagte helt, som den skulle, med en mild karrydressing. Kyllingeburgeren var dog ikke noget hit, med en lille flad skive presset kylling og et stykke bacon.

Hvis du en dag skulle komme forbi Nørre Bistro /v Tonny og Helga Rasmussen, så kan du have følgende burger-SMiley fordeling i baghovedet:

Atmosfære og miljø:
Fastfood-kvalitet:
Pris i forhold til kvalitet:
Betjening og service:

Bröchner in memoriam
Det er med sorg at vi må skrive disse mindeord om caféen som egentlig var årsagen til at vi startede hele denne artikelrække, nemlig Bröchner i Nansensgade (caféen, ikke restauranten som stadig eksisterer). Vi anmeldte det i sin tid i SMiler nummer 38. Stedet har været lukket i et godt stykke tid. Alt håb for at Bröchner kunne genåbne i sin oprindelige skikkelse er desværre ude, idet stedet er blevet bygget om til en japansk restaurant, "Stick 'n' Sushi". Bröchner vil altid blive husket som stedet med den originale Bröchner bacon-cheese burger, med salat og friture-råstegte kartoffelbåde.