Hønsehuset©

Vi må med skam meddele, at Hønsehuset© denne gang fremstår i en ret forkortet udgave. Grunden til dette er dels, at vi har travlt med at skrive projekt, og dels at I har opført jer alt for artigt det sidste stykke tid. Vi kan kun sige, at vi er skuffede ! Fordi man har pænt tøj på til en fest, er det ikke ensbetydende med at man også skal "opføre" sig pænt.

Møgkællingerne vil gerne sige tak til DØK-foreningen for gallafesten, som vi syntes var et aldeles fremragende arrangement. Det var godt at se alle de festklædte DØK'ere i store rober og smoking.

Idéen med balkort var særdeles festlig, men vi vil gerne komme med en opfordring til alle DØK-fyrene: De fleste af pigerne er stadig en smule gammeldags på et enkelt punkt og vil gerne bydes op til dans, i stedet for selv at skulle slæbe fyrene ud på dansegulvet. Og i denne forbindelse SMiler vi især til de af fyrene, der skrev sig på pigernes balkort men aldrig kom og bød dem op til dans. (Vi syn's det for dååårligt.)

Og efter den årlige generalforsamling kan vi med stolthed meddele, at MøgkællingerneJ nu har lagt deres klamme hænder på de fleste af DØK-studiets "organer". Vi kan i flæng nævne: Studievejledningen, Studienævnet, DØK-foreningen, Aktivitetsgruppen, Intro-gruppen og 3. års festudvalg. Dermed er vores målsætning om total kontrol ved at være opnået, dog mangler vi stadig DØK-SMiler-redaktionen (keep on dreamin'..., red.) og Festudvalget.

På trods af det stadig stigende antal af stikkere, har vi kun været i stand til at opsnuse en enkelt skandale af format:

Elisabeth '93 og Troels '93 blev set tæt omslynget på dansegulvet til Gallafesten, hvilket affødte følgende kommentar fra en ældre festdeltager: "Sådan som de står og kysser, må han da ha' en ordentlig stådreng på ..." Om dette rent faktisk var tilfældet, kunne nævnte kvindelige festdeltager ikke få bekræftet eftersom parret dansede så tæt - så tæt !

Vi har desuden modtaget opysninger om, at visse personer har forsøgt at opkøbe afslørende billedmateriale, og vi har mistanke om, at visse (engangs-) stikkere blot forsøger at hytte eget skind. Men ak, den går ikke hos MøgkællingerneJ.

Fordi det snart er jul, vil vi gerne atter en gang understrege, at vi med Hønsehuset© ikke på nogen måde forsøger at forfølge enkeltpersoner. Vi er derfor kede af, hvis nogen er blevet stødt over vores skriverier. Men et godt råd: Lad være med at tage Hønsehuset for mere end det er: sjov og ballade.

Men visse personer er dog bedre stof til spalten end andre...

Med ønske om nogle rigtig slibrige julefrokoster og en hed nytårsaften under raketterne, bringer Møgkællingerne de kærligste julehilsener, med løftet om, at vi for alvor spidser pennen i det nye år.