Studiekøkkenet

SÅ er vi på banen igen med noget mere god mad. Som alle kan mærke er julen ikke helt slut, samtidig siges det så rigtigt, at "julen varer til påske", så hvorfor ikke benytte dette som bare et argument ud af mange, for netop at vælge følgende opskrift ved først kommende lejlighed. Den er dejlig når det er koldt, samtidig feder den ikke, hvilket er vigtigt kan vi se: Der er mange små DØK-piger der skal gøres bikiniklar, og hvis fyrene skal gøre sig forhåbninger om at blive aspiranter til "The DØK-endales", vil denne ret tillige blive retfærdiggjort.

Den er faktisk uundværlig ved projektskrivning når det presser på, den er let at lave og samtidig bliver der "lidt sødt til den hule tand" som vi siger, af det der bliver tilovers!!

Nu sidder allle vel og siger "What dælen snakker mændene (for det er mænd) om??" RISENGRØD og KLATKAGER selvfølgelig. Ikke mindst klatkager hører sig til ved sidste nat af et projektforløb. Det er umuligt at leve uden disse, ligesåvel som opgaven skal stemples i Malmö efter indtagning af banegårdens morgenmad. Nå, ikke mere snak nu til sagen:

Risengrød (til en projektgruppe):

2 liter mælk 250 gr. grødris salt

Mælken bringes i kog, og risene tilsættes. Grøden koges ved svag varme i ca. 1 time under jævnlig oprøring for ikke den skal brænde på (hvis man har travlt med projektskrivning, kan grøden istedet, når den er bragt i kog efter risene er tilsat, placeres i diverse dyner, tæpper og viskestykker i 1½ times tid og derefter koges til den er færdig). Der smages til med salt og grøden serveres rygende varm med kanelsukker og en klat smør. Drik saftevand, øl, eller noget andet til

VELBEKOMME!!

Klatkager (sådan cirka til en frustreret gruppe, der skal aflevere omkring 8-10 timer senere):

½ liter risengrød (rester fra ovenstående)
4 spsk mel
1 spsk sukker
3 æg
margarine
sukker
flormelis
syltetøj (hindbær,solbær eller hvad man ligger inde med)

Risengrød, mel, sukker og æg røres sammen ( æggene 1 ad gangen, da 3 æg godt kan være lidt i overkanten hvis grøden er meget lind) og kommes på en pande med smeltet margarine "i kager", der kan udformes som man udformer frikadeller med en spiseske. Kagerne vendes når de har samme farve som pandekager når de er bedst. De serveres også som pandekager, med syltetøj, flormelis og almindelig sukker.

TIPS: Bliv ikke overrasket over margarineforbruget, da de sikkert suger en smule under stegningen. Sørg for der hele tiden er fedtstof på panden.

Yum-yum....her er mad til om aftenen og til lidt natmad, eller til frokostkaffen eller..... eller.....bestem selv, der er undskyldninger nok for at lave det. Det er bare i krig.

Gammel-smølf og Smykkesælgeren

Dette nummers sang er smølfesangen med den nok så kendte frase: "Har en smølf en lodden svans"????