Anmeldelse af American Diner

Fastfood-i-byen

ved Tjørnov & Hensing

Lad os sige det med det samme: Der var tale om to noget svækkede rapportere som var i byen for at tage pulsen på en af de mindre kendte fastfood restauranter. Jeg (Tjørnov) havde ikke kunne tage fast føde til mig i næsten en uge p.g.a. et maveonde, og Hensing havde været til tandlægen nogle dage i forvejen, og havde stadig enorme smerter når han skulle åbne munden mere end 1½ cm! Nå, pligten kaldte jo, men det forårsagede desværre at vi ikke kunne indtage de sædvanlige to hovedretter hver!

Denne gang var det American Diner i Scala det drejede sig om. Scala, dette tempel af lys, farver og mennesker i det centrale København. Med sine etager opbygget som en anden Maslows behovspyramide, hvor man kan få dækket sine basale fysiske behov i stueetagen i form af mad og drikke. Når man bevæger sig længere op i bygningen, kan man få behovene højere oppe i pyramiden dækket med beklædning o.l., og sådan fortsætter det, indtil man i toppen kan få sine lettere selvrealiserende behov dækket, i form af Scala-biograferne og Fitness. Men enhver har jo sin plads, og efter en kritisk selvransagelse så vi os nødsagede til at holde os i stueetagen, idet det jo nok det vi er bedst til!

American Diner ligger ved indgangen fra Axel Torv, lige til højre når man kommer ind, før man går mellem rulletrapperne. Her er der gjort sit for at man skal føle sig hensat til en typisk amerikansk burgerbar fra 50-60'erne, som man kender det fra film. Sofaerne og de høje barstole var betrukket med knaldrødt ægte imiteret læder, der var rødt neon overalt, og bordene havde metaloverflade. En absolut bemærkelsesværdig feature var at der var sugerør, servietter og ketchup (Heinz, ad libitum) på hvert eneste bord. En række jukeboxe, samt tilhørende vælgere som var placeret på disken sørgede sammen med lignende rariteter for den rigtige stemning. Dog var jukeboxene ikke funktionsdygtige, musikken kom fra et bånd.

Menukortet var ikke det største, men det indeholdt en række amerikanske specialiteter så som forskellige quiche, pies og pancakes m/sirup. Brugerne havde navn efter diverse amerikanske berømtheder og bynavne. Efter at have studeret det en stund, tog vi skridtet og bestilte. Den søde pige, som havde temmelig travlt idet vi arriverede et kvarter før biograftid, var desværre lidt ufleksibel m.h.t. menukombinationerne. Det endte med at jeg bestilte en menu bestående af en James Dean cheeseburger, french fries, Coke og en vaniliemilkshake (49,-). Hensing tog en Key West fishburger m/french fries (35,-) og en jordbærmilkshake (15,-).

Burgerne blev serveret ved bordet i nogle pudsige ovale plasticbakker. Det var lidt svært at spise af dem, især når underlægspapiret i bunden blev opløst og gik i forening med burgerunderbollen. Min burger indeholdt tomat, salat, agurk, ost og løg. Desværre var de udgået for alle slags dressing med undtagelse af Thousand islands. Der manglede lidt saft og kraft i brugeren, men dog skal kokken have ros for oksekødet, det var utroligt hvad han havde fået ud af en præfabrikeret bøf. Hensings burger var med undtagelse af bøffen opbygget efter samme model, for han havde jo bestilt fisk i stedet for oksekød. Selve fisken var lidt tør, idet det egentlig bare var to friturestegte fileter. De tilhørende fries var utroligt lækre, stegt med en perfektion der placerer dem flere klasser over de diletantiske kartoffelstrimler som serveres hos MacDonalds. Også den specielle mayonnaise (serveret i en skål) var dejlig lækker og cremet.

Under hele måltidet følte vi os til tider som vi befandt os i en urskov, med en brølende King Kong i baggrunden. Dete skyldtes at der på torvet i Scala stod der en kæmpemæssig model af aben, der dunkede sig selv på brøstet, brølede og knækkede et modelfly midt over, hver gang der var en som puttede en femmer i. Om det var de frygtindgydende brøl som havde fået det til at løbe koldt ned af ryggen på milkshakemaskinen, eller noget andet ved jeg ikke, men det var de koldeste milkshakes vi nogensinde havde fået. I første omgang forvekslede jeg således min med soft-ice. Efter at have hvilet lidt blev den dog gradvist drikkelig, men der skulle stadig suges godt til.

Som nævnt i indledningen var vi langt fra vores normale form, hvilket gjorde at vi ikke kunne tvinge regningen op på mere end 101 kr. Hensing var ikke særligt begejstret for sin fiskeburger, og de mange skønhedsfejl har resulteret i følgende Bruger-SMiley fordeling:

Atmosfære og miljø:
Fastfood-kvalitet:
Pris i forhold til kvalitet:
Betjening og service:

På vejen ud mødte vi i øvrigt Svømme-Klaus '89, som sad på McDonalds og guffede i sig, og hørte lidt om hvordan det stod ude i det pulserende, om hans biltelefon i Folkevognen o.s.v. Held og lykke i ISS Klaus!