Algoritmer til inddeling af hold

Lavet af
Intro '92: Olsson '91. Revideret af intro 94: Tjørnov '90

Formål
Dette lille memo er beregnet som en hjælp til de introvejledere, der har fået til opgave at inddele fragglerne i et passende antal hold. Meningen med de mange algoritmer er ikke at forvirre den stakkels vejleder, men snarere at give fragglerne et indtryk af variation, således at de ikke bliver inddelt på den samme måde hver gang.

Materialer
Ingen

Udførelse/formidling
Erfaring viser at man skal holde sig på nogle mindre og mellemstore hold ved navnelege. Det betyder hold på ca. 25 og 33 personer. Kom ikke højere op, idet det så bliver for kedeligt. Man kan starte med at have hold på 25 personer i de første dage, og så til sidst komme op på et noget større hold. Sørg for at have rigelig plads, at alle kan se hinanden, samt at der ikke sidder to hold i samme lokale.

1. Tælle-metoden.
Denne metode går i al sin enkelhed ud på at tælle fragglerne. Skal man eksempelvis inddele fragglerne i 8 hold, tælles fra 1 til 8, hvorefter der startes forfra. Det er her vigtigt at indskærpe fragglerne at de skal huske, hvilket nummer de har fået, ligesom det er vigtigt for vejlederen at pege TYDELIGT, så fragglerne ikke er i tvivl om hvilket nummer de har fået. Når der er talt færdig, går alle fraggler med samme nummer sammen således: Alle med nr. 1 går til vejleder med skilt nr. 1 --- alle med nr. 2 går til vejleder med skilt nr. 2 osv.

2. Måneds-metoden.
Også denne metode er ret enkel. Metoden er, at alle fraggler, der er født i januar går sammen, alle der er født i februar går sammen osv. Skal man kun bruge 6 hold, kan denne metode også benyttes. Det er så blot et spørgsmål om at slå to måneder sammen: Alle der er født i januar OG februar går sammen --- alle der er født i marts OG april går sammen, og så fremdeles.

3. Dato-metoden.
Her bliver det straks lidt mere kompliceret, og man skal nok ikke vælge denne metode, medmindre man har en stor tiltro til sin egen intelligens. Opdelingen foregår ved, at man slår alle fraggler, der er født d. 1-5 i måneden sammen. Dernæst alle fraggler, der er født d. 6-10, og så fremdeles. Denne metode har det store minus, at man ikke kan regne med at fragglerne er spredt ligeligt ud over datoerne. Dette kan dog rettes ved at flytte et par folk, hvis der viser sig at være en ulige fordeling.

4. Højde-metoden.
Denne metode, der først blev benyttet af den kendte iransk-højlandsargentinske altmuligmand og teaterforfatter Bjarlkram Rodasch har mange varianter. Princippet er blot at få inddelt fragglerne i et antal grupper, ved hjælp af deres højde. Simplest er jo nok at sige, at alle der er mindre end 1.60, går i en gruppe. Alle der er mellem 1.60 og 1.70 går i en anden gruppe. Så nærmer vi os normalhøjde, og siger, at alle der er mellem 1.71 og 1.75 går i en tredie gruppe, og så fremdeles, hvor man sørger at gøre intervallerne større, jo længere man er fra normalhøjden. En anden metode er at sige at alle det er 1.x1 går i en gruppe. Alle der er 1.x2 går i en anden gruppe. Eksempelvis: Alle med højden 1.11, 1.21, 1.31 osv. går i en gruppe. Begge metoder er ret komplicerede og skal nok ikke benyttes, medmindre man direkte ønsker at det skal gå galt.

5. Andre metoder.
Der er mange andre metoder at inddele folk på. Man kan bruge endetallet i deres telefonnummer, man kan bruge deres postnummer, skal man være ond, kan man bruge deres vægt - så er man da helt sikker på, at der ingen piger kommer på holdene. Så er der de mere komplicerede metoder, såsom alle hvis vægt ganget med 5 overstiger pi opløftet i fjerde potens går i en gruppe, og resten går i en anden gruppe. Metoderne er mange - det er bare med at komme i gang.

Bilag
20 A4-ark med numre fra 1 til 20