DIAG-undersøgelsen

Af Professor Niels Bjørn-Andersen

Et af de vigtigste principper omkring DØK-studiet har været, at de studerende ikke blot skulle tilegne sig teoretisk viden, men at de samtidig også skulle tilegne sig en viden om 'it-arbejde' i praksis. Det er afgørende, at de studerende får en realistisk forventning omkring de problemer, trusler, og muligheder, der møder dem efter eksamen, for at de kan fungere effektivt i en jobsituation.

Et af midlerne for at opnå dette mål har været den årlige interview-undersøgelse af informatikchefernes behov, problemer og udviklingsvisioner gennemført i de største danske edb-forbrugende virksomheder.

Behovet for disse undersøgelser skal i første række findes i den kolossale udvikling i 'edb-branchen', som vi har været vidner til. Egentlig kommer vi vel aldrig helt væk fra benovelsen over de teknologiske fremskridt inden for hardware og software. For mange har det været svært at følge med i disse teknologiske innovationer.

Men ændringerne har imidlertid muliggjort, betinget, ja måske endog næsten fremtvunget ændringer i vores måde at organisere styring, udvikling og drift af informationssystemer. Og selv om disse ikke lader sig beskrive med eksponentielle funktionsudviklinger lige som for hardware og software, så har disse ændringer ikke været mindre dramatiske. På mange måder har det måske været endnu sværere at følge med til end de teknologiske innovationer, fordi disse innovationer forudsætter ændringer i holdninger og viden.

Dette illustreres af følgende episode fra starten af 80'erne, altså blot godt ti år siden, hvor jeg havde lejlighed til at besøge edb-chefen på Danmarks største forlag. Da jeg ankom til mødet, var denne imidlertid optaget, og jeg måtte vente. Dette er for så vidt ok; den daglige drift må gå forud for samtalen med en forsker. Men det interessante er årsagen til, at han havde travlt. Edb-chefen var optaget af at lodde på en printplade til en pc! Han havde købt nogle af de første pc'er relativt billigt fra en amerikansk fabrik, der lukkede, og når pc'erne gik ned, da kannibaliserede edb-chefen personligt en af pc'erne for at reparere de øvrige.

Den kompetence, der er nødvendig for at kunne reparere pc'ens printplader, er imidlertid ikke specielt anvendelig i dagens eller specielt ikke morgendagens stillinger som informatikchefer.

For at belyse udviklingen i informatikfunktionerne, og specielt udviklingen i informatikchefernes rolle, tog undertegnede kontakt til Dansk Informations Anvendelses Gruppes (DIAG's) bestyrelse i foråret 1989 med henblik på at gennemføre en survey-undersøgelse blandt de store edb-forbrugende virksomheder i DIAG's medlemskreds. Henvendelsen blev positivt modtaget, og siden 1989 er undersøgelsen blevet gennemført hvert efterår.

Survey-undersøgelsens metode

Hovedidéen var, at undersøgelsen skulle tage udgangspunkt i synspunkter og vurderinger hos den øverste ansvarlige for edb/informatik i virksomheden. Vi var specielt interesserede i dennes problemer, behov og udviklingsvisioner. Vi ønskede at dokumentere status for at kunne sige noget om udviklingstendenser. Da en stor del af DIAG's medlemmer repræsenterer de største edb-brugere, ville dette være en særdeles interessant gruppe for os at undersøge, idet vi må forvente den mest intensive og også den mest progressive anvendelse af edb i (nogle af) disse virksomheder.

Vi var fra starten enige om, at det ville være mest hensigtsmæssigt med en interview-undersøgelse. For det første troede vi ikke på, at informatikchefer ville være særligt motiverede for at udfylde spørgeskemaer. En enkelt nævnte over for mig, at han modtog i gennemsnit et spørgeskema om ugen! Selv om der nok er lidt overdrivelse i dette udsagn, da er der næppe grund til at forvente, at vi kunne gøre os håb om at beslaglægge særligt mange minutter med et post-spørgeskema. For det andet følte vi, at en del af de centrale spørgsmål, som vi gerne ville have svar på, var så komplicerede, at de ikke egnede sig for et spørgeskema. Vi har derfor udviklet et interviewskema, som er blevet godkendt i DIAG's bestyrelse.

Hovedsubstansen i undersøgelsen har været den samme fra år til år, men vi har igennem de fem år, hvor undersøgelsen har været gennemført, dels droppet mindre interessante spørgsmål, dels indført en række nye potentielt interessante udviklinger. Fx. startede vi i 1991 med at spørge om 'Computer Support for Cooperative Work (Groupware)', og i undersøgelsen fra 1992 supplerede vi undersøgelsen med spørgsmål om 'Outsourcing' og 'Facilities Management'. Objektorienteret udvikling kom med i efteråret 1993, og mon ikke 'Client-server', 'Business Process Re-engieering' eller lignende bliver blandt de emner, som vi tager op i efteråret 1994?

Hvis vi ser på DIAG's medlemskreds, da er det kun ca. halvtreds medlemmer, der direkte repræsenterer store edb-forbrugende virksomheder. Nogle enkelte af disse blev valgt fra primært af geografiske årsager, og de resterende ca. 45 har derefter hvert år fået en skriftlig henvendelse om, at de ville blive kontaktet med henblik på et interview. I alt ligger antallet af besvarelser på knap 30/år.

Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres af studerende på 5. semester af DØK-studiet, dvs. i løbet af efteråret. Spørgeskemaet er udarbejdet af nærværende forfatter i samarbejde med een til to studerende, og med konstruktive input fra hele holdet i forbindelse med gennemgangen af spørgeskemaet for holdet. Undersøgelsen blev gennemført første gang med Henrik Engelund '87, tre gange med Sten Nygaard-Andersen '88, og endelig i efteråret 1993 med Claus Lyng Nielsen som projektmedarbejder. Undersøgelsen gennemføres som et led i undervisningen i faget 'Styringen af virksomhedens informationsressourcer'.

It-udviklingen

Selv i den relativt korte periode, igennem hvilken undersøgelsen har været gennemført, er der en klar tendens i retning af, at it-arkitekturen ændrer sig i fra de store centrale systemer i retning af mere distribuerede løsninger. Men det er karakteristisk, at i så store virksomheder, som vi her ser på, da er der fortsat behov for store centrale maskiner fx som databaseservere og som kommunikationsmaskiner. Vi vil derfor i fremtiden se en blandet arkitektur med forskellige maskiner dedikeret til forskellige opgaver.

Antallet af terminaler er ligeledes steget i perioden, og vi mangler nu kun nogle få procent i en situation, hvor hver funktionær har en pc eller en terminal.

Softwareudviklingen er også gået stærkt i retning af udvidet brug af CASE-værktøjer, mens 4 GL synes på tilbagetog. Standardsystemer afløser ligeledes i stigende grad systemer, som udvikles i virksomheden selv. Der er kun nogle få år til en situation, hvor flertallet af systemer i selv større virksomheder vil være udviklet andre steder, og den væsentligste opgave vil være modifikation og tilpasning til virksomhedens situation.

pændende nye opgaver er udvikling af ledelsesinformationssystemer (EIS), systemer til fremme af virksomhedens konkurrencemæssige stilling, gruppestøttesystemer, ekspertsystmer, multimediesystemer, work-flow management-systemer mv.

Styring af virksomhedens informationsressourcer

Ud fra et handelshøjskoleperspektiv har det været specielt interessant at følge udviklingen i hvorledes virksomhederne styrer deres it-ressourcer. Traditionelt har der været tale om, at man i de fleste virksomheder har behandlet it-funktionen som et omkostningscenter. De årlige udgifter er blevet budgetteret ud fra marginale ændringer i forhold til sidste års udgifter, og brugernes træk på it-ressourcerne er blevet bestemt som en prioritering.

Undersøgelsen dokumenterer krav om, at it-afdelingen underkastes en større grad af økonomiske rationalitet. Brugerne belastes for deres træk på it-ressourcerne, og hen ved 30% af virksomhederne styrer it-afdelingen som et profitcenter eller som en helt selvstændig virksomhed. Ikke mindre end 29% af virksomhederne havde foretaget en eller anden form for 'out-sourcing' af nogle af deres opgaver, og over halvdelen havde været inde på overvejelser i den retning for større eller mindre dele af deres it-funktion.

De mest kritiske problemstillinger

Det har været et konsistent mønster, at de økonomiske og styringsmæssige problemstillinger var lige så centrale for it-cheferne som de tekniske og økonomiske. Mest bemærkelsesværdigt er det, at de tekniske problemer blot tegner sig for 30 - 40% af problemerne.

Udviklingen fra edb-chefen, der lodder printplader, er markant. It-chefen skal i dag bidrage eksplicit til virksomhedens generelle forretningsstrategi, og det bliver en mere og mere central opgave at sørge for, at it-ressourcerne kan bidrage til løsningen af forretningsmæssige udfordringer erkendt i andre dele af virksomheden, ligesom det er et krav, at it-funktionen kan bidrage med it-løsninger på problemer, som måske endnu ikke er erkendt fx i marketing. Business Process Re-engineering (BPR) synes at være dagens bud på løsning af næsten alle virksomhedens udfordringer.

Undersøgelserne peger i retning af, at det er op til it-chefen, om han/hun ønsker at have en ledende rolle i forbindelse med BPR, eller om han/hun 'spiller død' og venter på, at nogen andre fx bestemmer sig til at flytte systemudviklingsressourcerne ud i forretningsområderne, mens driftscentret og vedligeholdelse 'out-sources' Og så bliver der blot en meget lille it-funktion tilbage!

Fremtidens it-medarbejdere

Et af de mest spændende sæt af spørgsmål til it-cheferne har været, hvilke typer af medarbejdere, der vil blive brug for i fremtiden. Den teknologiske udvikling betyder en væsentlig automatisering af driftsfunktionerne, og meget af programmeringen og den mere maskinnære systemudvikling vil ligeledes blive så stærkt it-understøttet, at brugerne i vidt omfang kan udvikle deres egne systemer selv. Hvad bliver der da tilbage. It-chefernes visioner peger klart i retning af, at der i it-funtionerne vil blive brug for et øget antal af planlæggere, som ud over at forstå it forstår forretningsområdernes problemer, sprog, modeller og teorier.

Dette er netop formålet med DØK-studiet, og vi har derfor været specielt glade for, at it-cheferne har erkendt denne specielle profil for DØK'ere, og at de i hver eneste undersøgelse har givet udtryk for, at DØK-dimittenderne har den mest relevante uddannelse i Danmark, dvs. mere relevant end både datamatikere fra edb-skolerne, dataloger fra universiteterne og ingeniører fra DTU.

Og det er et image, som vi vil bestræbe os på at bibeholde gennem fortsatte forbedringer af studierne.