Datalogiens udvikling på DØK

Af Professor Søren Lauesen

Da den første DØK-årgang startede i 1984, havde pc'erne lige holdt deres indtog. De var dyre, og det var stadig kun et fåtal, der havde prøvet at bruge sådan et dyr. Hvad værre var, at HHK ingen erfaring havde med egentlige datalogiske emner. Hvordan skulle man så tackle en uddannelse der skulle bestå af halvt erhvervsøkonomi og halvt datalogi, sådan som man havde lovet undervisningsministeriet? Løsningen blev i første omgang, at man sendte 84'erne til datalogi på DIKU. De fulgte DIKU's sædvanlige kurser, som var meget matematik- og maskinfokuseret og meget langt fra realistiske anvendelser endsige erhvervsøkonomi. På 84'ernes tredje år fik de dog lidt integration i form af noget af den informatik, som også de senere årgange fik på tredje år.

Men på længere sigt skulle datalogidelen ligge på HHK. I sagens anledning havde undervisningsministeriet bevilget et professorat, som bl.a. jeg blev opfordret til at søge. I april '85 tiltrådte jeg, og forventningen var, at HHK skulle overtage datalogi fra efteråret '85. Min baggrund var edb-industrien, hvor jeg havde lavet oversættere, operativsystemer, processtyring, kvalitetssikring, mv. Jeg havde ikke nogen erfaring med fx bankers edb-anvendelser, og jeg kendte ikke højskolens specielle jargon, bortset fra at jeg var HD i regnskab. Til gengæld havde jeg været en af hovedpersonerne i opbygningen af DIKU's datalogiuddannelse, og jeg var opmærksom på dens svagheder.

Hvad lå der så af planer for datalogien på DØK, da jeg tiltrådte? Det eneste jeg kunne finde var et notat, hvor der stod, at første år skulle handle om systemanalyse, andet år om systemdesign, og tredje år om systemimplementering (så vidt jeg husker). Disse ord var ikke specificeret yderligere.

Den første plan for datalogi

Men så måtte jeg jo selv i gang. Jeg har fundet den plan, jeg sendte til studienævnet 13. maj 1985. Den handlede blandt andet om DØK'eres forventede erhvervsfunktioner, de tre års målsætninger og detaljerede indhold, samt lærerkræfter og lærebøger. Det detaljerede indhold for tredje år var skrevet af Niels Bjørn-Andersen og Vibeke Høeg. Her følger disse målsætninger ordret:

Efter første års kursus skal den studerende: 1. Kunne programmere og dokumentere små programmer i et sædvanligt programmeringssprog, fx Pascal. 2. Kunne løse mindre opgaver ved hjælp af moderne værktøjer, fx regneark, relationsdatabaser, tekstbehandling. 3. Kende termer for et bredt udsnit af edb-teknologien, fx materiel, basisprogrammel, kommunikation, anvendelsesprogrammer. 4. Kende termer for typiske anvendelsesområder og erhvervsfunktioner, fx administrativ databehandling, CAD/CAM, ekspertsystemer, systemprogrammør, kundesupport, konsulent.

Efter andet års kursus skal den studerende: 1. Kunne opstille informationsmodeller ved hjælp af databasebegreber. 2. Kende og til dels kunne anvende teknikker indenfor basisprogrammel (filsystemer, oversættere, operativsystemer). 3. Kende og til dels kunne anvende teknikker indenfor professionel programudvikling (dvs. arbejdet efter at de ydre krav stort set er fastlagt).

Efter tredje års kursus skal den studerende: 1. Kende og til dels kunne anvende teknikker til projektledelse, systemarbejde og produktudvikling, herunder de arbejdsfunktioner der hører til formulering af systemkrav. 2. Kende og til dels kunne anvende teknikker til menneske-maskin-kommunikation, sikkerhed, mv. 3. Kende typiske informationssystemer i den offentlige og private sektor. 4. Kende industristruktur, markeder og distributionskanaler for edb-branchen i store træk. 5. Kende teknikker til styring af en virksomheds edb-politik, central/decentral behandling, etc. 6. Kende juridiske forhold ved køb af edb-udstyr og programmel. 7. Kende de mulige positive og negative konsekvenser af at indføre edb.

Når jeg ser på disse målsætninger i dag, synes jeg egentlig, at de stadig ret godt svarer til det vi faktisk prøver at opnå. Planen var helt bevidst en bottom-up plan, hvor man skal kende og beherske detaljen inden man kaster sig ud i de mere omfattende og overordnede emner.

Gamle pensumlister

Idéerne fra planen blev stort set ført ud i livet fra og med årgang 1985, selv om fordelingen mellem årene blev modificeret lidt, og nogle emner blev behandlet meget kortfattet. Der har været modifikationer af den detaljerede emneliste hvert år, men her er fx en pensumliste for datalogi fra 1987/88:

Første år (årgang 87): dBASE og datamodeller. Små edb-systemer, afprøvning, dokumentation. Regneark, lineære ligninger. Maskinarkitektur. Pascal, syntaksbeskrivelse, vigtige algoritmer. Abstrakte maskiner, struktureret programmering. Rekursiv nedstigning (syntaksstyret indlæsning). Datakommunikation og flerbrugersystemer.

Andet år (årgang 86): Modula-2, C, modularisering. Operativsystemer, multiprogrammering, drivprogrammer. Maskinsprog. Flerbrugersystemer, filsystemer, flerbrugerdatabaser. Programmeludvikling (dvs. software engineering). Produktudvikling, 'CASE'. Formel specifikation. Datanetværk og distribuerede systemer. Bemærk at flere emner behandles begge år, bl.a. fordi emnet er under flytning.

Hvad med rapportopgaverne? Lige fra de første år har der været opgaver af denne art: 'Modificer, test og dokumenter et mindre system (i dBASE eller senere DataEase)'. 'Her er programmet for et regnearksystem. Udbyg programmet.'. 'Udbyg et operativsystem (MINIX).'. 'Gennemfør den første fase af en produktudvikling'.

Er der sket de store ændringer? Vi har prøvet at forbedre pædagogikken og modernisere lærebogsvalg og værktøjer. Vi har flyttet lidt rundt på emnerne. Og vi har været nødt til at skifte lærere mange gange. Men de mere fundamentale ændringer kan jeg ikke få øje på.

Lige fra de første år har vi haft en række problemer: De studerende klager over den store arbejdsbelastning (det er en hel diskussion for sig), er ikke forberedt til øvelserne og er paniske af skræk inden den første rapportopgave. Og så har vi haft store problemer med at skaffe lærere. Her er der vist heller ingen væsentlige ændringer? Faktisk har vi været ret dårlige til at ændre fagene, men det tager jo også tid og kræfter som man ikke får honoreret.

Som eksempler på ændringer, der har været ønsket længe, kan jeg nævne objekt-orienterede sager, hvor vi allerede i oktober 1987 søgte om midler til at indføre C++ i stedet for Pascal og C. Et andet ændringsønske er en bedre integration mellem datalogi og informatik. Et eksempel på et uløst problem er, at mange emner indgår på forskellige vis på flere år (fx datamodellering) uden at sammenhængen rigtigt går op for de studerende.

Er der behov for ændringer?

I forhold til andre datalogi- og økonomiuddannelser synes jeg, at vi gør det overordentligt godt. Men ting kan jo altid blive bedre.

De første tre år kørte jeg selv hele første års datalogi med hjælp fra instruktorer. Så havde jeg sparet 2000 timers 'overarbejde' op, og kunne tillade mig den luksus kun at vejlede på 6. semester og ved hovedopgaver. Her har jeg så den store fornøjelse at møde studerende, når de har været hele turen 'gennem møllen'.

Hvad observerer jeg så på 6. semester hos de studerende? Noget godt: De studerende har en forbløffende moden holdning til problemerne i virksomhederne, og de kommer hurtigt til at fungere som gode 'konsulenter'. Noget dårligt: De studerende er dårlige til at gennemføre en systemudvikling.

Jeg synes, at svagheden ovenfor er alvorlig set med en kommende chefs øjne. Heldigvis opdager man dem ikke ved et ansættelsesinterview, hvor konsulentevnen gør et større indtryk. Desuden er de 'professionelle' som ikke altid bedre på dette problematiske område. Men lad os håbe, at vi kan gøre DØK endnu bedre i fremtiden og måske løse nogle af de problemer, jeg har mødt på 6. semester.