DØK Dimittendforeningen

Af Jesper Vraa '85

I løbet af 1992 tog antallet af færdige kandidater på DØK for alvor fart. Ved sommerferien dette år var der således ca. 50 kandidater færdige. Dimittenderne var selvfølgelig primært fra 1984- og 1985-årgangene, men også 1986- og endda 1987-årgangen kunne præsentere færdige kandidater.

Glæden over en veloverstået eksamen (gennemsnittet for kandidatafhandlinger var det på tidspunkt lige under 11!) blev dog for mange afløst af en afgrundsdyb og uafrystelig sorg (ja her er store ord ikke overdrevne). Med dimissionen forsvandt nemlig samtidig den umiddelbare tilknytning til et studiemiljø, som for rigtig mange havde haft særdeles stor betydning. Mange af dimittenderne havde således været blandt de mest aktive i opbygningen af studiet i de første pionerår.

En ide fra Mikael Bjertrup '86 - af de fleste af de færdige kandidater bedre kendt som Magnus - om dannelsen af en dimittendforening, blev derfor modtaget med kyshånd af de fleste. Da Mikael præsenterede ideen på den årlige generalforsamling i DØK-foreningen i slutningen af 1992, blev det da også vedtaget uden protester at stifte en dimittendforening under DØK-foreningen. Dimittendforeningens formål skulle være af såvel faglig som social art, så både behovet for vedligeholdelse af den faglige viden og muligheden for dyrkelsen af socialt samvær med gamle medstuderende blev opfyldt.

På generalforsamlingen meldte der sig en række cand.merc.dat.'er til at sidde i bestyrelsen for den nye dimittendforening. Alt var nu klart til at gå i gang, og i løbet af foråret 1993 blev det første møde afholdt hos Mikael og Gitte Kyndbo '87 i Holtegade på Nørrebro. Denne lejlighed er med tiden blevet bestyrelsens faste holdepunkt i tilværelsen. Mikael og Gitte fungerede nemlig som foreningens postkontor, de sørgede for den løbende administration som f.eks. vedligeholdelse af medlemskartotek, udsendelse af DØK SMiler osv., og endelig lagde de hjem til bestyrelsens ikke-jævnlige møder.

På det første møde i den nyetablerede bestyrelse blev det vedtaget, at den faglige dimension i foreningens formålsparagraf først og fremmest skulle indfris gennem afholdelsen af en række faglige seminarer.

Seminar nummer 1 løb af stablen i det sene forår 1993. Emnet var kvalitetsstyring, og foredragsholder var Ole Kudsk '84, som arbejdede som kvalitetschef i Forstædernes Bank. Fremmødet var fint - der var vel 15-20 cand.merc.dat.'er - og det blev en aften, der virkelig gav bestyrelsen mod på at fortsætte. Efter foredraget var der ost, rødvin og hyggesnak, så der også blev taget hånd om den sociale dimension i formålsparagraffen. Denne blanding af fagligt seminar og social hygge har siden været den foretrukne måde at afvikle disse aftener på.

Efter det første succesfulde seminar er det gået slag i slag. Der har det første år været afholdt aftenseminarer om groupware, Oticon, projektstyring, Lotus Notes og multimedier samt et heldagsseminar om ledelsesinformationssystemer.

Seminarerne afholdes ca. hver sjette uge fordelt med 3-4 seminarer i hver af de 2 semestre. Hvert seminar arrangeres af et medlem af bestyrelsen, som står for kontakt med foredragsholdere, udarbejdelse af indbydelse til foreningens medlemmer samt mødeledelse ved selve arrangementet.

Fremmødet til seminarerne har været meget forskelligt, men er vel i gennemsnit på ca. 15 personer. Den hidtil eneste fremmødemæssige fiasko var ved seminaret om projektstyring, hvor der udover de 3 oplægsholdere (hvoraf de 2 var eksterne folk uden særlig tilknytning til DØK-studiet) kun var mødt 2 medlemmer af foreningen (hvoraf den ene var mødearrangøren). At årsagen var årets første voldsomme snestorm med deraf følgende kaos på veje og hos DSB, gjorde det ikke mindre pinligt overfor de eksterne oplægsholdere. Ved at gennemsøge kontorerne på IIØ for forskere og studerende med mere eller mindre løs tilknytning til DØK, lykkedes det dog at få bragt deltagerantallet op på 5 udover de 3 foredragsholdere, og seminaret blev afholdt - i øvrigt med et glimrende udbytte for alle.

Denne pinlige oplevelse førte til vedtagelsen af reglen om forhåndstilmelding og et mindste deltagerantal på 10. Samtidig er et af seminarerne som forsøg afholdt sammen med Dansk Datalogisk Selskab, hvilket var vellykket.

Udover afholdelsen af seminarer forestår dimittendforeningen udarbejdelsen og udsendelsen af Blå Bog for dimittender. Bogen udsendes i november hvert år op til generalforsamlingen. Alle dimittendforeningens medlemmer får endvidere tilsendt DØK SMiler, så muligheden for at følge med i livet på studiet bevares. Endelig kan få interesserede virksomheder få distribueret stillingsannoncer rettet specifikt mod DØK'ere til foreningens medlemmer. I skrivende stund er der udsendt tre sådanne jobannoncer.

Prisen for al den denne herlighed er i øjeblikket 50 kr. om året. Medlemsskabet løber fra juni til juni. Medlemsskaren er, efter en kraftig hvervekampagne i foråret 1993 og en strategisk alliance med Lise Hansen, der uddeler indmeldelsesformularer til alle kandidater, nu oppe på små 60 medlemmer. Langt størsteparten af disse er cand.merc.dat.'er, men også enkelte HA-dat.'er, der har forladt Handelshøjskolen efter grunduddannelsen, er medlemmer. Fra oprindelig kun at være åben for dimittender, forstået som folk der minimum har bestået HA-dat., og som ikke længere er aktive studerende, er det imidlertid nu besluttet også at give studerende på overbygningen adgang til dimittendforeningen. Med denne ændring i adgangsbetingelserne er der begrundet håb om en kraftig forøgelse af medlemstallet.

De mange nye medlemmer vil forhåbentlig bidrage med en lang række nye ideer til, hvad dimittendforeningen skal tilbyde sine medlemmer, men allerede nu har bestyrelsen mange planer for fremtiden. De hidtidige aktiviteter - med seminarerne som det absolut centrale element - skal naturligvis fortsættes. Derudover er det håbet, at der under dimittendforeningens vinger kan etableres en række erfa-grupper, hvor foreningens medlemmer i detaljer kan diskutere emner, der interesserer dem i særlig grad, og som ikke kan debatteres tilstrækkeligt udtømmende på et seminar. Afholdelse af deciderede efteruddannelseskurser - gerne med gamle DØK-lærere - er også en mulighed. Endelig har der været tale om at udarbejde en årlig lønstatistik.

Realiseringen af alle disse planer vil naturligvis kræve en stor arbejdsindsats af mange mennesker. Arbejdet er indtil nu blevet udført af en bestyrelse på 5-6 mennesker, men dette antal vil formentlig ikke være tilstrækkeligt fremover, da det ubarmhjertige arbejdsmarked tager mere og mere af folks tid. Heldigvis er det imidlertid sådan, at bestyrelsen er åben for alle medlemmer af foreningen, dvs. man behøver ikke være valgt på generalforsamlingen for at forestå fremtidige arrangementer eller for at komme til bestyrelsesmøderne og give sit besyv med. Alle er velkomne.

Denne beretning om dimittendforeningens første leveår skal derfor afsluttes med en opfordring til alle dimittendforeningens nuværende og kommende medlemmer om at engagere sig i arbejdet for bevarelsen af DØK'ernes kulturelle og faglige egenart. DØK FOREVER!