Studienævnssekretariatet

Af Lars Thorsen og Lise Hansen

Som al begyndelse var også DØK-sekretariatets ganske kaotisk. Da fakultetets Datalogiudvalg ved nytår 1984 overgav et diset omrids af en uddannelse til det første studienævn, blev sekretariatet placeret sammen med de øvrige sekretariater i Nansensgade og bemandet 20 timer ugentligt. Og se, det var et rigtigt studienævnssekretariat - matrikel og eksamen hørte nemlig ikke med, og pc ej heller.

Studienævnet var til gengæld ikke 'det rigtige'. Lærersidens opstilling gik skævt, og en række 'uskyldige' personer blev indvalgt. 3 måneder med suppleringsvalg og skyggekabinet reducerede ikke just de metervis af indkaldelser og referater, det tog at fordele timer på fag og år - alt og alle måtte have flere. Eller at trække forsigtige grænseflader mellem datalogi og informatik, eller ...

Imens læste det første hold datalogi på DIKU; hjælpsomme studerende belærte om stisystemer og fremtryllede forsvundne filer på den pc, som sekretæren delte med en stribe andre. Og vi lærte at ansætte instruktorer - et hidtil ukendt begreb på HHK. Tre forskellige sekretærer, Lars Thorsen, Gerd Løcke og Kirsten Hjort nåede at få fingrene dybt i planlægning af de utallige projekteksamener inden hvervet efter to år blev overtaget af Lise Hansen, som kom fra IIØ (Institut for Informatik og Økonomistyring) og indvarslede en stabil fremtid.

Har man virkelig også kurser for dykkere på Handelshøjskolen?

Det var min første tanke - dengang for snart mange år siden, da en ung mand med meget blå øjne og et lidt genert men venligt smil spurgte mig - der på det tidspunkt var institutsekretær på IIØ - om han kunne få en posthylde til DØK'erne.

Den 1. januar 1987 begyndte mit liv på DØK. Der var ikke meget at hente i arkiverne, og min viden om, hvad et studienævn var, og hvad DØK stod for, var ikke noget at skrive hjem om.

Men der var 3 mennesker, som gjorde en stor indsats for at det skulle gå godt. Lene Pries Olsen '85, næstformand i Studienævnet, som satte mig ind i alt det praktiske, en studievejleder, Ole Kudsk '84, som utrætteligt fortalte mig om den nye overbygning. Han tegnede fagblokke og fagkombinationer i en uendelighed. Jeg syntes, det var en vanskelig proces at få en ny uddannelse strømlinet, men ved fælles anstrengelser kom der som bekendt en overbygning på DØK fra 1. september 1987.

Sidst, men ikke mindst, gav daværende studienævnsformand, Torben Agersnap mig en utrolig opbakning i denne lidt vanskelige startfase. Det blev for mig en både spændende og lærerig start på DØK-sekretariatet.

Efter sommerferien i 1987 kom Niels Bjørn-Andersen tilbage fra USA og fortsatte som studienævnsformand. Det har været et godt samarbejde igennem de snart mange år. Vi er bestemt ikke altid enige om, hvordan problemerne løses, men på ét punkt er vi altid enige nemlig at DØK skal være et godt studium - helst det bedste, og at DØK'erne skal have et godt hjemmemiljø på JTP (Julius Thomsens Plads)'

I foråret 1988 flyttede sekretariatet og studievejledningen som led i Højskolens decentraliseringsplan fra Nansensgade til JTP. Vi skulle tæt på de studerende - og det kom vi da heldigvis. Som årene er gået er det blevet vanskeligere og vanskeligere at yde den samme service over for de studerende som tidligere. Sekretariatet er hårdt presset tidsmæssigt. I 1987 var der tildelt 32 timer/uge til et studium med 120 studerende og alt matrikelarbejde udført uden for sekretariatet.

Men tiderne ændrer sig. I dag nærmer vi os 450 studerende, og med 37 timer til sekretariatet + 10 timer til matriklen skal der ikke megen hovedregning til for at se, at den betjening, de studerende fik i de gode, gamle dage, er der ikke tid til i dag, hvor gerne vi end vil.

I sekretariatet er året på det nærmeste skemalagt. Midt i august begynder de nye studerende. Alt skal være klart med skemaer og pensumlister, og der skal være svar på rede hånd til alle de nye spørgsmål. Det er altid spændende at se, om den nye årgang nu også er lige så rar og venlig som den foregående .. og det viser sig gerne at det er den, ellers havde de vel heller ikke valgt DØK (så enkelt er det).

Efteråret er den mest harmoniske tid. Der sendes holdlister ud til lærerne, der laves budgetter for det kommende år, nye skemaer for foråret og der planlægges juleeksaminer. Men med forårets komme rykker stresset ind i sekretariatet. Der laves budgetopfølgning, planlægges sommereksaminer, ansættes instruktorer, indberettes til lærerregistreringssystemet og der censorafregnes. Der indtastes semester- og eksamenstilmeldinger, og der indkaldes pensumlister, genansættes undervisningsassistenter, skrives eksamensbeviser og lægges skemaer for efteråret.

Dertil kommer ca. en gang pr. måned forberedelse og udsendelse til studienævnsmøderne, efterbehandling af disse og referatskrivning.

Skriv også om morsomme episoder på DØK, stod der i oplægget. Det er ikke let, for der har være utallige, og hvilken skal jeg vælge? Ofte har jeg ønsket, at jeg lige fra starten havde nedskrevet alle de undskyldninger, jeg har hørt i forbindelse med forsinket aflevering af rapporter og projekter - det ville have været et morsomt bidrag til festskriftet.

Jeg vil slutte min lille epistel her med at konkludere, at 'DØK'ere er individualister' og heldigvis for det - det er blandt andet en af de ting, der gør det dejligt og aldrig kedeligt at arbejde på DØK-sekretariatet.