DØK studienævnet

Af Jan Pries-Heje '84, Lene Pries-Heje '85, Lisbeth Olsen '87, Jette Larsen '89, Karen Foller Bisgaard '88, Rebecca Rant '89 og Søren Vejrum '90

1985-1986: Kampen for bekendtgørelse og studieordninger

Efter intro i 1985 var der flere, der viste sig interesserede i studienævnsarbejdet, så fra og med studienævnsmødet den 25/9-85 deltog Lene Pries Olsen '85, Katrine Harning '85 og Michael Egmont-Petersen '85 som gæster i alle møder. De tre nytilkomne fyldte et stort hul, dels efter Jens Rysgaard '84, der holdt op på DØK og begyndte at læse Jura, dels efter Benedicte Due-Thomsen '84, der af private grunde ikke længere havde tid til studienævnsarbejdet.

Ved styrelsesvalget i efteråret 1985 valgtes så Jan Heje '84 (næstformand), Lene Pries Olsen '85, Katrine Harning '85, Niels Henrik Kaae '84 og Morten Borup '85 som studerende. På lærerside valgtes Torben Agersnap (formand), Niels Bjørn-Andersen, Søren Lauesen, Ove Hedegaard og Lise Lyck.

Fra oktober 1985 og et halvt år frem brugte vi næsten alle vores kræfter i studienævnet på at skrive syv-otte udkast til bekendtgørelse og studieordning for DØK. Særlig klart i erindringen står et heldagsmøde på Howitzvej den 2. januar 1986. Efter en hel dags forhandlinger, hvor næsten hvert ord blev vejet på en guldvægt, endte vi med et par færdige forslag til bekendtgørelse og studieordning.

Som ledestjerne havde vi en bekendtgørelse for SPRØK, der lige var blevet vedtaget af ministeriet, som vi lagde os tæt op ad. Faktisk havde vi aldrig nogen bekendtgørelse, men vi havde et erklæret mål om at vi gerne ville have en. Vi skrev adskillige udkast og havde mange og lange forhandlinger med det daværende fakultetsstudienævn, specielt formanden Jens Schou-Christensen og næstformanden Berit Döhl, og hen på foråret kunne vi fremsende et forslag til Undervisningsministeriet.

Vi fik dog aldrig svar, idet undervisningsministeriets udsendelse af et forslag til en ny HA-bekendtgørelse, hvor DØK indgik som en forsøgsparagraf (paragraf 30), den 3. april satte en stopper for diskussionen. Herom skrev Ole Kudsk '84 lidt mismodigt, men ganske illustrativt for vores humør: '... Altså alligevel HA'ere (somme tider tror jeg, at der er nogen, der bevidst fører udmattelseskrig mod os - og hvis ikke vi snart får mobiliseret nogle nye kræfter, kan vi godt gå hen og tabe den krig (ja, det var en opfordring))' [Citat fra Fabrikken, maj 86].

Studieformål og erhvervsprofil

Noget af det, der tog allerlængst tid i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelse og studieordning, var at enes om et formål for studiet og en erhvervsprofil.

I den endelige studieordning (8/5-86) for 85'erne kom der til at stå: 'Mellemuddannelsen har til formål at give de studerende de nødvendige forudsætninger for at kunne deltage i funktioner vedrørende kravformulering, udvikling, indførelse, anvendelse, drift og afsætning af informationssystemer, på grundlag af bredest mulige almene kendskab til relevante erhvervs- og samfundsforhold.' Denne målformulering, der blev udformet den 2. januar 1986 gjaldt endnu, da 94'erne startede!

Med hensyn til erhvervsprofil, så skrev vi i udkastet til bekendtgørelse efter januarmødet: Kandidatuddannelsen skal sætte dimittenderne i stand til at besætte ledende stillinger med selvstændigt ansvar for kravformulering, udvikling, indførelse, anvendelse, drift og salg af informationssystemer. Herved tænkes f.eks. på: (1) Projektleder og lignende funktioner i forbindelse med virksomhedens interne udvikling og indførelse af informationssystemer. (2) Konsulent og rådgivningsfunktioner af enhver art omkring informationssystemer. (3) Projektleder og lignende ledelsesfunktioner omkring udvikling og salg af programmel.'

Ser man på, hvad de færdige DØK'ere laver i dag (1994), så må man sige, at vi var meget forudseende dengang i 1986, og at vi åbenbart fik lavet et studium, der faktisk satte en i stand til at udfylde de job, vi sigtede på.

Studieordninger

Også studieordningerne trak ud. 84'erne var startet efter en studieordning fra Datalogiudvalget dateret den 17/6-84. Den kunne vi selvfølgelig ikke leve med. Og dog. Det væsentligste stridspunkt kom til at handle om fortolkning af en bestemmelse om faget datalogi fra DIKU, om hvorvidt man skulle bestå rapporterne (fire karaktergivende på 1. år) og den skriftlige 4-timers eksamen hver for sig med mindst 6, eller vi kunne bruge vores egen studieordning til at ignorere dette DIKU-krav. Efter megen palaver endte vi med sidste, hvilket bl.a. hævede antallet af studietrinstilvækster (= beståede) fra under 20 til et par og tredive.

85'ernes studieordning, der jo bl.a. adskilte sig fra 84'ernes ved, at datalogi skulle foregå på HHK (DASY var blevet oprettet den 1. april 1985 og Søren Lauesen var blevet ansat som professor), var ikke klar, da 85'erne startede i september, og den blev ikke klar før fakultetsstudienævnets formand Orla Brandt skrev 7. udkast under den 18. april 1986, netop tidsnok til at organisere eksamen for 85'erne i ugerne efter. Så det var en spændende tid.

I øvrigt blev mange af de ændringer, som gennemførtes for 86'erne (se neden for) med hensyn til økonomiundervisningen, siden hen tillempet til 85'erne. F.eks. fik 85'ere og 86'ere præcis samme eksamensordning på 2. og 3. år.

Historien om 86-studieordningen starter på Schæffergården i Gentofte. Her havde vi den 31. januar et heldagsmøde om DØK, hvor vi bl.a. diskuterede, hvorfor økonomidelen af DØK stod så svagt. Det mest synlige resultat af heldagsmødet var nedsættelsen af et hurtigtarbejdende udvalg med alle økonomilærerne samt Jan Heje '84 og Lene Pries Olsen '85 som studenterrepræsentanter.

Resultatet af vores udvalgsarbejde i foråret 1986 var primært, at erhvervsøkonomidelen af studiet, i stedet for at have 4-5 småfag, der faldt over hinanden hvert år, fik 1-2 store fag hvert år. Således kom regnskabsvæsen til at indlede erhvervsøkonomiundervisningen på 1. år, efterfulgt af finansiering og afsætningsøkonomi på 2. år, og sluttende med økonomistyring som rosinen i enden af erhvervsøkonomidelen af DØK.

Endvidere fik vi som studerende gennemtrumfet integrerede projekter, dels mellem afsætning og finansiering på 2. år, dels mellem økonomistyring og organisation på 3. år. Endelig fik vi, inspireret af den datalogi-undervisning vi havde og var glade for, indført en instruktorordning i fagene erhvervsøkonomi og finansiering, selv om især finansiering tog sig godt 'betalt' for at acceptere instruktorer: De krævede og fik 50% flere katedertimer!

I november 1985 blev idéen om en håndbog for DØK første gang fremsat af Torben Agersnap, formand i studienævnet. Så i foråret 1986 var vi fem studerende (Ole Kudsk '84, Karin Lomborg Jensen '85, Katrine Harning '85, Lene Pries Olsen '85 og Jan Heje '84), der satte os sammen, diskuterede hvad der skulle stå i en bog, der gav svar på næsten alt om DØK, og skrev så DØK-håndbogen i to dele. DØK-håndbogen blev så stor en succes, at vi hvert år siden da har udgivet en opdateret version. Et enkelt kapitel har dog overlevet alle årene, nemlig en omskrivning af en artikel om projektarbejde, oprindeligt skrevet af Knud Illeris fra RUC.

1987: Overbygningen udformes og de første DØK'ere udklækkes

Intro 1986 blev efterfølgende karakteriseret som lidt af en fiasko. Introvejlederne var for indspiste og sig selv nok, og de nye 86'ere synes ikke helt at kunne forlige sig med tanken om at skulle bruge al deres fritid, ja faktisk hele deres liv, på DØK. Så der skete ikke den store udskiftning i studienævnet udover at Jan Heje '84 takkede af som næstformand og Lene Pries Olsen '85 overtog. Sammen med Lene blev Morten Borup '85 og Michael Egmont-Petersen '85, Niels Henrik Kaae '84 og Jarl '85 & '86 valgt. På lærerside fortsatte Torben Agersnap som formand indtil sommerferien, hvorefter Niels Bjørn-Andersen tog over (og han har været formand lige siden!).

Foråret 1987 blev bl.a. præget af de sidste afpudsninger af 84'ernes sommereksamen. Hvordan skulle én eksamen i alle økonomifag organiseres? Og hvordan skulle eksamensbeviset se ud? Desuden diskuteredes overbygningen i detaljer. Hvad skulle det obligatoriske videnskabsteorifag indeholde? Og hvilke fag skulle der kunne vælges iblandt? Om det sidste spørgsmål blev der holdt afstemning. Der blev stemt holdvis og heldigvis fremkom de samme topscorere i afstemningen. Det var: (1) Styring af virksomhedens informationsresurser. (2) Kontorsystemer og organisationsændring. (3) Menneske-maskin samarbejde. (4) Industriel programmeludvikling. De to første fag udbudt af IIØ, de to sidste af DASY.

Samme forår var der hektisk aktivitet i PR-udvalget. Nu skulle det første kuld sælges! Med Jan Heje '84 som pennefører blev der udarbejdet en udslusningspjece, som skulle gøre DØK-dimittenderne kendt i erhvervslivet. Fra HHK's side blev folderen sendt til de 200 største virksomheder samt til en række virksomheder, som studienævnet mente ville have speciel interesse i DØK'ere.

Og så skete det. I juni 1987 blev 27 udholdende 84'ere færdige. Stor var festen. Men der blev ikke så mange at sælge, for 19-20 stykker af dem besluttede at fortsætte på overbygningen.

1988-1990: Reform igen i stedet for konsolidering

I 1985, 86 og 87 blev store dele af studiet lavet om fra år til år, så nu var vi ved at have fundet en form, der fungerede godt og som havde fortjent at få lov til at blive afprøvet nogle år. DØK var med andre ord klar til at gå ind i en konsolideringsfase (for at bruge et af de ord vi gik og lærte ind imellem det studenterpolitiske arbejde).

Men konsolidering blev der ikke meget af. De andre studier på HHK var trætte af at vi, og de andre nye studier, fik mere end vores relative andel af HHK's resurser. Konkret blev vi pålagt en besparelse på ca. 25%. I første omgang fandt studienævnet, at den såkaldte grønthøstermetode (kraftigt promoveret af den daværende borgerlige regering) ville løse problemet. Men mens vi kæmpede for at 'høste' de 25%, blev HHK's økonomiske fakultet generelt bedt om at spare, hvilket resulterede i at vores besparelsesmål pludselig steg fra 25% til 40%. Da indså vi i studienævnet, at vi nødvendigvis endnu engang måtte til at udarbejde en helt ny studieordning med nye kreative og billige undervisnings- og eksamensformer - 40% grønthøst ville slå for meget ihjel.

Med dette chok gik efteråret på hæld, og det blev valgtid igen. Ole Kudsk '84 takkede af som studievejleder, og Lene Pries Olsen '85 stoppede som næstformand og overtog studievejledningen. Samtidig markerede budgetslagsmålet afslutningen på de 'gamles' (84'erne og 85'erne) regime. Nye kræfter kom til og bar faklen videre de kommende år.

For de nye medlemmer af studienævnet i efteråret 1987 var det tydeligt, at de studerende fra de tre første årgange var meget stolte af deres studium, men havde stadig mange ideer til, hvordan det kunne blive endnu bedre. Det samme gjaldt for lærerne, der underviste på studiet. Studienævnet besluttede derfor at afholde en konference i efteråret 1988, hvor alle parter kunne deltage. Samtidig havde studiemødet tidligere på året besluttet at nedsætte flere grupper, som i løbet af sommeren arbejdede hver på deres forslag. Der blev arbejdet hårdt og mange kreative ideer så dagens lys. På det første studiemøde efter sommerferien blev disse forslag diskuteret og bearbejdet, og til slut fik studienævnsrepræsentanterne et mandat til at forhandle videre i studienævnet.

På konferencen, hvor studienævnet var repræsenteret sammen med studiesekretæren, studievejlederen samt repræsentanterne for så mange af institutterne som muligt, blev alles synspunkter og ideer fremlagt. I løbet af de efterfølgende mange måneder forhandlede vi i studienævnet og i underudvalg. Samtidig blev studiemødet hele tiden informeret og fik mulighed for at diskutere og vurdere forslagene. Beslutninger blev taget løbende - for det meste af et enigt studienævn.

Der var ikke mange gange, hvor vi var nødt til at stemme om et forslag i studienævnet. Det er et forhold, der nok ganske godt kendetegner studienævnet op til den periode (hvad der efterfølgende også har været tradition for). Derfor var det mindre vanskeligt at føre beslutninger ud i praksis, end hvis alt var blevet besluttet ved (kolde!) afstemninger. Set fra de studerendes synspunkt gav det sikkert også mere fremdrift og aktivitet, idet modparten (lærersiden) kunne have forsinket beslutninger i lang tid. For repræsentanterne for de studerende var det således også lettere at komme til orde på studiemøder og rapportere om beslutninger. Selvom arbejdet i studienævnet ikke interesserede alle, så var der altid en vis interesse herfor.

De studerendes ønsker var bedre integration af de økonomiske fag, som blev udbudt af de mange økonomiske institutter. Der skulle være en bedre integration af datalogi og informationsbehandling, specielt på overgangen og overlapninger mellem 2. og 3. år. Der var et ønske om at få mere ud af samarbejdet mellem afsætningsøkonomi og finansiering eller helt skille disse to fag ad, samt at få mere ud af de mange penge, der blev brugt på projektvejledning. For at skabe mere ensartethed mellem eksamensformerne på de to blokke (hhv. økonomi og datalogi) var der også ønske om indførelse af individuel eksamen i økonomi. Og for at øge motivationen og interessen for fagene et ønske om en midtvejstest i statistik og organisationsteori, samt at have et korte undervisningsforløb for organisationsteoriens vedkommende.

De ændringer, der blev gennemført, var for '87-årgangen et projekt mellem datalogi og afsætning i den såkaldte Produkudviklingsrapport for året 1989. Nyt fag SVIR (Strategisk Planlægning af Virksomhedens Informationsressourcer) blev indført i efteråret 1990 sammen med brug af vejledere i projektforløbet. For '88-årgangen kom der individuel afprøvning i økonomifag (finansiering) i foråret 1990. Afsætningsøkonomi og finansiering blev separeret som fag, og statistik kom til at indgå som en del af finansiering og der blev givet øvelsestimer. For '89-årgangen blev statistik blev lagt på 1. år og afprøvet sammen med nationaløkonomi, og der blev indført aktive mellemtimer i datalogi.

1991: Nye undervisnings- og eksamensformer

I foråret 1991 startede der (igen) en debat om adgangskrav til overbygningerne på højskolen. Adgangskravet bliver principielt indført under store protester fra de studerende, men der skal træffes beslutning om, hvorvidt karakterer fra alle 3 år på mellemuddannelsen skal tælle med eller blot karakterer fra 2. + 3. år, som på HA. De studerende er mest stemt for, at alle 3 års karakterer skal tælle med. Et forslag om at reducere optaget på HA i stedet for adgangsbegrænsning til overbygningen er også på tale.

Organisationslærerne på mellemuddannelsen er utilfredse med undervisningen og de studerendes indsats og foreslår godkendelsesopgaver på henholdsvis tredje, fjerde og femte semester. De studerende afviser en opgave på femte semester med begrundelsen, at der er ikke tid oven i informationsbehandlingsprojektet, men vil gerne diskutere indførslen af en godkendelsesopgave på tredje og/eller fjerde semester. Det besluttes, at fra efteråret 1992 laves to hold i organisation i stedet for ét, da optaget på studiet jo er blevet næsten fordoblet fra og med årgang '90.

Eksamensformen i finansiering på 2. år tages atter op til debat. Studienævnet ønsker en eksamensform ligesom de andre fag med en gruppeopgave og individuel mundtlig eksamen. Men Institut for finansiering vil hellere have en 4-timers skriftlig afprøvning, idet de mener, at dette bedre viser, hvad den studerende kan. Desuden er den nuværende individuelle skriftlige prøve af en uges varighed meget bekostelig, og er med den store 90-årgang næsten umulig at gennemføre indenfor de samme økonomiske rammer som for de tidligere årgange. Der forhandles hårdt gennem hele foråret, og på et tidspunkt overvejes det endog at indhente undervisningen fra et andet institut. Det ender dog med at Finansiering giver sig, samt at der indføres øvelsestimer i finansiering.

Det besluttes af Højskolen, at cand.merc.-studiet fremover skal bestå af linier med obligatoriske og valgfrie fag samt en metodeblok. Betydningen for DØK-studiet er desværre, at udbuddet at fag begrænses, idet en lang række fag vil blive udbudt som progressionsfag (fag hvor der kræves, at man tidligere har fulgt andre specifikke fag), som DØK'ere ikke kan følge. Liniestrukturen starter i efteråret 1992 og har den betydning, at den samlede arbejdsindsats for overbygningen nedsættes fra 3600 arbejdstimer til 3200 arbejdstimer, som skal kompenseres med et såkaldt kvalitetsløft i de enkelte fag.

Ny struktur for overbygningen

I efteråret 1991 får studienævnet fra Højskolen at vide, at vi ikke må fjerne den forhadte parentes i vores titel. Vi hedder stadig officielt cand.merc.(dat.). Senere på efteråret får vi den glade nyhed, at vi alligevel godt må fjerne parentesen, så nu hedder vi cand.merc.dat. Hurra, hurra!

Studienævnet afholder en høring om overbygningen, hvor ca. 40 studerende deltog. Dette fører frem til, at Studienævnet senere vedtager en ny struktur for overbygningen:

  • 400 arbejdstimer videnskabsteori & metodelære (mod tidligere 300 timer). Faget lægges i foråret, hvor udbuddet af cand.merc.-fag er mindst.
  • 600 arbejdstimer datalogi/informatik.
  • 600 arbejdstimer økonomi/organisation.
  • 800 arbejdstimer valgfrie fag.
  • 800 arbejdstimer hovedopgave.

Senere bliver det besluttet, at de hhv. 25 og 50 undervisningstimer for hhv. 200 og 400 arbejdstimers fag sættes op til 30 og 60 for at højne kvaliteten. Overbygningsfag, der udbydes af DØK studienævnet, vil typisk inkludere en eller flere godkendelsesopgaver. Der kan kun laves én afløsningsopgave, men et ubegrænset antal eksaminer (dog højst de 3200 timer) kan benyttes.

I forbindelse med valget til de styrende organer i november 1991 er DØK studienævnet lige ved at blive brudt op. Lærerrepræsentanterne glemmer nemlig at indsende deres valglister i tide! Det betyder, at fire tilfældige lærere vælges, men de trækker sig (heldigvis), og via et suppleringsvalg vælges de rigtige lærere atter til studienævnet.

På dette tidspunkt er debatten om en ny Styrelseslov allerede i fuld gang. Forslagets mål er en mere enkel struktur på de videregående uddannelser. Dette indebærer bl.a. en én-strenget struktur modsat den eksisterende to-strengede. Dette betyder, at fakultetsstudienævnet nedlægges, at de studerendes indflydelse i institutrådene fjernes, og at man i studienævnsregi opererer med en studieleder (tidligere studienævnsformand) og ingen næstformand (studerende). Endvidere får studielederen flere beføjelser og mere ansvar og skal sidde i tre år modsat et år som i dag. Manglende indflydelse i institutråd, samt mere magt til studielederen, er de studerende selvfølgelig ikke så glade for!

1992: Intro holdes i ørerne og ny fagvægtning

I starten af 90'erne er kontakten mellem studienævnet og DØK Intro noget ustabil, og der fremkommer i foråret 1992 ønsker om en stramning af introforløbet, idet lærerne mener, at det ikke fungerer så godt. De studerende i studienævnet mener derimod, at Intro fungerer fint, og at studienævnet ikke skal blande sig. Men da det er studienævnets ansvar, besluttes det, at introgruppen skal fremvise budget og planer inden introforløbet og regnskab samt evalueringsrapport efterfølgende. Introgruppen synes også, at kritikken er lidt for hård. Senere på efteråret modtages en 30-siders evalueringsrapport fra introgruppen samt et regnskab. Der er stor tilfredshed med resultatet i studienævnet.

Studienævnet vedtager, at der skal være en afleveringsfrist for de to eksamensopgaver i videnskabsteori, idet der har været en tendens til, at en del studerende venter meget længe med at få afleveret. De studerende i studienævnet går med til forslaget under forudsætning af, at afleveringsfristen ligger efter sommerferien (august/september), så den ikke konflikter med de andre eksaminer i maj/juni.

Prioritering af kvote 2-ansøgere tages op til debat, idet vores studium har meget få piger. Den traditionelle prioritering af ellers ligestillede ansøger i kvote 2 har været efter alder (den ældste først). Denne ændres nu til, at piger prioriteres først.

Vægtningen af fagene på mellemuddannelsen vurderes, idet den gamle vægtning ikke var lige fordelt på fagblokkene (dat./inf. og øk./org.), samt at de ikke afspejlede arbejdsindsatsen i de enkelte fag. Den tidligere samlede vægtning på 10 ændres til 14 (6 til dat./inf., 5 til øk./org. og 3 til afsluttende projekt samt en bestået/ikke bestået prøve i organisation).

Årgang '90 skal snart starte på 3. år og dermed på projekt i informationsbehandling. De nuværende lærere på faget kan ikke håndtere at vejlede dobbelt så mange grupper som tidligere. Studienævnet beslutter at ansætte nogle færdige DØK'ere, som skal fungere som vejledere i projektforløbet og efterfølgende eksaminere. De nuværende lærere varetager stadig undervisningen og fungerer som censorer ved eksamen.

Vejledning på øk./org.-projektet på mellemuddannelsens 6. semester bortfalder, idet flere årgange har givet udtryk for, at denne vejledning ikke benyttes effektivt, og at man umuligt kan nå at bruge 5,5 timer. Så hellere flere spørgetimer hvor alle er samlet. Der indføres endvidere en godkendelseopgave i regnskab på 1. år for at få gennemarbejdet pensum bedre.

På grund af den nye Styrelseslov, som først træder i kraft i foråret 1993, udsættes valg til de styrende organer til marts. Studienævnet udskiftes altså ikke 1/1-93, men først 1/4-93. Studienævnet er dog pålagt kun at træffe beslutninger, der er vigtige for den daglige drift, og ikke at lave større ændringer.

1993: Ny universitetslov

I årene 1992-1994 var en af de helt store begivenheder, at den gamle Styrelseslov fra halvfjerdserne blev udskiftet med en ny Universitetslov. Dette havde naturligvis en fremtrædende plads i diskussionerne overalt på de videregående uddannelsesinstitutioner, men også i høj grad i de danske medier. Avisoverskrifterne kunne berette om påstande om, at den gamle styrelseslov var årsag til ingen eller langsommelig beslutningstagning og ansvarsforflygtigelse, mens at den nye Universitetslov blev beskyldt for at afskaffe verdens bedste arbejdspladsdemokrati ved at fjerne ikke mindst de studerendes indflydelse på deres uddannelsesinstitutioner. Universitetsloven blev dog vedtaget og trådte i kraft pr. 1. januar 1993.

Med den nye Universitetslov, og den deraf følgende udarbejdelse af en ny statut ('grundlov') for Handelshøjskolen, var der lagt op til markante ændringer i alle ledelsesorganer og herunder også DØK studienævnet. Loven og reglerne lægger nu op til, at styringen i langt højere grad varetages af 'stærke' ledere, men i praksis har det vist sig, at der ikke er sket væsentlige i ændringer i DØK studienævnet. Her foregår arbejdet stadigvæk meget demokratisk, hvor alle betydende beslutninger træffes af studienævnet eller underudvalg, mens at studielederen på egen hånd kun tager sig af uddelegerede og mindre beslutninger. Skyldes det, at DØK studienævnet er så ignorant, at det ikke har opdaget at verden har ændret sig? Skyldes det, at DØK studienævnet er så konservativt, at det ikke kan omstille sig? Skyldes det, at vores 'stærke' studieleder Niels Bjørn-Andersen er for 'blød'? Skyldes det, at det er lykkedes vores 'stærke' studieleder at 'manipuleret' studerende, lærere og administration til at lave hans arbejdsopgaver? Vi er en del, der mistænker ham for det sidste.

Under alle omstændigheder er resultatet, at arbejdet i DØK studienævnet fortsat er meget demokratisk, hvilket vi alle kun kan være meget tilfredse med. Stemningen på studienævnsmøderne er i det hele taget meget løs og hyggelig, og møderne degenererer i perioder til ren kaffeklub og kaos. Ligeledes tages formaliteterne omkring punkter til dagsorden, taleret med mere også meget løst. Alt i alt kan man undre sig over, at noget kan fungere på den måde, men som regel lykkes det i sidste ende, selvom 'i sidste ende' ofte bliver meget senere end planlagt, da det ikke er usædvanligt, at studienævnsmøderne varer dobbelt så lang tid som forventet. En af de store prøvelser/oplevelser i livet er et hurtigt møde fredag formiddag uden store punkter på dagsordenen, men som alligevel bare blive ved og ved og ved til langt ud på fredag eftermiddag.

DØK studienævnet er desuden karakteriseret ved, at medlemmerne er engagerede på såvel lærernes som de studerendes side, og der er en god respekt for hinanden. Man presser ikke beslutninger igennem på et spinkelt flertal men forsøger hele tiden at finde løsninger, som tilgodeser alle, selvom dette naturligvis er meget mere tidskrævende end at træffe en hurtig flertalsbeslutning. Der er mere eller mindre ligefrem en stiltiende aftale om at fraværende studienævnsmedlemmer deltager 'in absentia' i væsentlige diskussioner og afstemninger - helt i modstrid med de formelle regler. I det hele taget er det dog meget sjældent, at der laves afstemninger, og når det forekommer, er det næsten aldrig lærerne mod de studerende, men åbne spørgsmål hvor begge sider er splittede.

1993 var også året, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved selve betegnelsen for vores studium, idet nogle var af den opfattelse, at betegnelsen datalogi er for gammeldags og snæver, og at vi derfor skulle skifte til betegnelsen informatik. Dette spørgsmål blev diskuteret meget i studienævnet og blandt lærere, nuværende og gamle studerende uden, at man tilnærmelsesvist nåede til enighed, og spørgsmålet blev derfor sendt til afstemning blandt alle DØK'ere. Resultatet af afstemningen blev et knusende flertal (89% af stemmerne) for at holde fast i betegnelsen datalogi. Heldigvis for det; ellers skulle vi nu måske gå og kalde os IØK'ere eller ØKI'er!

Regler for studieegnetshedsprøver (stopprøver) for første studieår skal fastlægges. Studienævnet ønsker ikke at indføre flere prøver i studieforløbet men vedtager, at gennemsnittet af årets mundtlige karakterer skal være minimum 6,0. Endvidere må man ikke få 00 i nogle af sine delkarakterer. Ved delkarakter forstås f.eks. den mundtlige karakter i forsvar af opgaven i datalogi.

Studienævnet afholder en høring om faget videnskabsteori på overbygningen, idet den nye overbygningsstruktur indebærer et 400-timers modul og ikke som tidligere et 300-timers modul. To årgange har kørt med en midlertidig struktur, men fra foråret 1994 skal et nyt samlet forløb være klar. Lærere fra IIØ, DASY samt studerende deltager. Et miniudvalg nedsættes og fremkommer senere med et forslag med seks moduler, der varetages af lærere fra både IIØ og DASY.

1994: Studiereform igen-igen

Den helt store sag igennem årene 1993-1994 har været studienævnets arbejde for at gøre DØK mellemuddannelsen mere integreret, hvilket i sidste ende er resulteret i en studiereform med virkning for det nye hold DØK'ere, som starter på 10-årsdagen for DØK-studiets start. I hvert fald siden 1991 har der fra de studerendes side flere gange været nedsat arbejdsgrupper til at kigge på, hvordan man kunne strukturere studiet på en bedre måde, men disse forsøg strandede altid på, at der var brug for grundlæggende ændringer, som ville resultere i konflikt med visse institutter. I 1993 fik studienævnet så bevilget penge til afholdelse af en fagintegrationsdag, som fandt sted med stor deltagelse af såvel DØK-studerende som DØK-lærere. Desuden var der indlæg fra Handelshøjskolens pædagogiske konsulent Bjarne Herskin og Chris Kemerer fra Massachusetts Institute of Technology, hvor de også integrerer undervisning i økonomi og IT. Selvom der ikke kom revolutionerende ting ud af dette seminar, kom der dog et par konkrete projekter, og man fik påpeget de væsentligste problemer ved studiet. Som en positiv bieffekt blev studiets undervisere bragt tættere sammen Det svageste element ved DØK mellemuddannelsen var helt klart økonomisiden, som var præget af at være spredt på mange forskellige institutter. Dette er måske meget hensigtsmæssigt, hvis man skal specialisere sig indenfor enkelte økonomiske discipliner, men uhensigtsmæssigt når man som DØK'er skal være generalist på det økonomiske område.

I foråret 1994 nedsatte studienævnet derfor en arbejdsgruppe til at kigge nærmere på dette og komme med et forslag til en studiereform. Der blev snakket meget med nuværende og 'gamle' DØK'ere samt undervisere hvilket viste, at selv når det gælder 'kedeligt' studienævnsarbejde, lever DØK-ånden i bedste velgående, idet såvel nuværende som gamle studerende uden betænkeligheder sprang til som interviewere og interview-ofre. Det mundede ud i forskellige forslag til studiereform, som blev fremlagt og diskuteret på endnu en seminardag med deltagelse af undervisere og studerende. Studienævnet arbejdede videre med resultaterne fra disse aktiviteter og traf i slutningen af maj endelig beslutning om gennemførelsen af en studiereform for DØK mellemuddannelsen.

En af de gode ting ved den nye Universitetslov er, at den klart angiver, at studierne udelukkende er studienævnenes og ikke som tidligere også delvist har været underlagt institutterne. Dette har været et godt udgangspunkt for udformningen af den nye struktur for DØK mellemuddannelsen, da den især er et opgør med den institutopdelte økonomiundervisning. Med den nye studiereform stiller studienævnet nemlig krav til institutterne om at levere helårlige, integrerede økonomiundervisningsforløb, således at man ikke længere har alle de små økonomifag og -eksamener. På 1. år beskæftiger man sig nu primært med de eksternt orienterede økonomiske emner, mens at man på 2. år koncentrerer sig om de økonomiske styringsopgaver og -værktøjer internt i virksomheden, og endeligt har man samfundsfag på 3. år. Den anden store ændring med studiereformen er, at organisation nu bliver mere fremtrædende, idet undervisningen strækker sig over alle tre undervisningsår, og faget bliver væsentligt højere vægtet på eksamensbeviset.

Der vil uden tvivl opstå en del praktiske problemer med at overgå til den nye studiestruktur, men når disse er overvundet, vil resultatet forhåbentligt blive at økonomisiden bliver styrket, og at organisation bliver solgt bedre overfor de studerende og DØK-studiets aftagere således, at der opnås en væsentligt stærkere og bedre balanceret 'DØK-treenighed' (datalogi/informatik - organisation - økonomi).