En studenterkultur fødes

Af Jan Pries-Heje '84

10-års jubilæet blev en kærkommen lejlighed til at få ryddet op i 2-3 flyttekasser med gamle mapper. Her fandt jeg bl.a. en (næsten) komplet samling DØK SMiler og konstaterede, at det første nummer kom i efteråret 1988 - stort set samtidig med, at jeg trak mig ud af studenterpolitik for at koncentrere mig om at undervise og skrive min hovedopgave. Jeg har derfor sat mig for i denne artikel at beskrive de første 4 år, fra vi startede i august 1984 og til DØK SMiler udkom første gang i 1988.

Før vi kom

Allerede i sommeren 1983 blev der oprettet et særligt optagelsesområde under den koordinerede tilmelding, hvor man kombinerede et bifag i datalogi med HD på Handelshøjskolen. Der var dog endnu ikke tale om en ny uddannelse, men om to eksisterende, der blot blev koblet sammen.

I løbet af 1983-84 blev HHK (Handelshøjskolen i København) påtvunget at udvikle en egentlig kombinationsuddannelse i erhvervsøkonomi/datalogi. Derfor nedsatte man det såkaldte Datalogiudvalg med Britt-Mari Blegvad som formand, og Berit Döhl fra DSR (De Studerendes Råd) som (uofficiel?) næstformand.

I første omgang kunne man ikke nå at ansætte datalogilærere, hvorfor DØK årgang '84 som udgangspunkt skulle følge et bifag på DIKU (Datalogisk Institut ved Københavns Universitet) samtidig med, at HHK stod for økonomiundervisningen.

Starten

Den sidste uge af august 1984 var vi 65 nybagte DØK-studerende, der tog med på rustur med universitetet. Jeg var sammen med 3 andre DØK'ere og ca. 50 datalogi-studerende. Det eneste jeg husker er, at vi drak en forfærdelig masse øl, jagtede de tre piger der var med, og, når jagten på pigerne mislykkedes, sang en masse vemodige sange fra den til lejligheden fremstillede sangbog.

Ugen efter var der intro på HHK. Tre svedende varme dage i Nansensgade arrangeret af fire 'pampere' fra DSR: Kim Andersen, Birgit Vrå, Bo Meyer og Ulf Brinkkjær. Jeg husker specielt tre ting. For det første blev det utallige gange pointeret at de 'gamle' studerende havde stemt imod vores uddannelse. Man ønskede os ikke, idet man frygtede, at de bedste HHK-lærere ville gå til de nye studier efterladende et endnu mere udsultet HA-studie.

For det andet blev vi sat til et rollespil om en medicinalvirksomhed - 'Panalba'. Her lykkedes det mig i rollen som bestyrelsesmedlem at gennemtrumfe, at vi slog tusindvis af mennesker ihjel af hensyn til virksomhedens hensygnende profit. Det uetiske gik op for mig kort efter, da vi så en video om produktet, bl.a. med billeder af handicappede fra Sydamerika, og intro-vejlederne spurgte os, om vi ligeså ukritisk, som vi nu havde spillet vores roller, ville læse på HHK? Det var en tankevækkende oplevelse.

For det tredje stod det os efter de tre introdage lysende klart, at vores kombinationsstudium, som lød så godt på papir, bestod af en meget veltilrettelagt bifags-fabrik mht. datalogi (vi var 400 studerende til forelæsninger hver gang, og vi havde øvelser på 20 parallelhold), og en ikke på nogen måde veltilrettelagt økonomidel, der ud over en masse planer, der lignede HA til forveksling, konkret kun indeholdt et supermarkedsprojekt, dvs. at vores økonomiundervisning i september og oktober bestod i, at vi skulle studere et supermarked og skrive en projektrapport om det.

En studenterkultur fødes

Det tog ikke lang tid at indse, at hvis vi ville have et godt studium ud af DØK, så måtte vi selv gå aktivt ind i arbejdet med at det.

Det tidligere nævnte Datalogiudvalg havde ansvaret for vores uddannelse, men de studerende (fra HA og CM), der sad i udvalget, overlod meget gerne deres pladser til os, så allerede den 10. oktober var jeg og Jannik von Freiesleben '84 til vores første møde i datalogiudvalget.

På dette første møde gjorde vi ikke meget væsen af os, men allerede på det næste møde bragte vi to sager frem, bl.a. den planlagte arbejdsbelastning på 2. år. Her var det planen, at vi på DIKU skulle have stort set fuldtidsbelastning samtidig med, at HHK's økonomiundervisning ikke rigtig var kommet i gang på 1. år, så den ville sikkert også blive koncentreret på 2. år.

En anden sag, der optog os en del i starten, var den ringe kvalitet af vores økonomi- undervisning. Værst udmøntet af det såkaldte 'Regnskab A' institut, der på 20 katedertimer formåede at præsentere os for 8 forskellige lærere, der alle sammen gav tydeligt udtryk for, at de ikke anede, hvad de andre lærere havde sagt, og at de i øvrigt var rasende ligeglade, de skulle bare have overstået deres to timer med venstre hånd. Det var således ikke underligt, at en af vores mærkesager blev, at Regnskab A ikke skulle have ansvar for noget som helst på vores studium, hvorfor vi lod konkurrenten, regnskab B (det senere IIØ - Institut for Informatik og Økonomistyring), få ansvaret for al vores undervisning i regnskab og økonomistyring.

Vores første TMK

En del af den ballast, vi fik af de fire gamle HHK-studerende, der var introvejledere for os, var en struktur med talsmandskollegier (TMK), der dels sendte repræsentanter til fælleskollegiet (FK) under DSR, dels opstillede kandidater til det årlige styrelsesvalg.

Den 25. oktober 1984 blev det første TMK holdt. Her besluttede vi bl.a., at TMK ikke kun skulle være for udvalgte holdrepræsentanter (som f.eks. TMK på HA), men for alle der gad komme. Vi besluttede også, hvem vi ville opstille til studienævn og fælleskollegium, og ikke mindst besluttede vi, at dem, der skulle repræsentere DØK, skulle repræsentere vores fælles mening og ikke deres egen. Det mente vi ville gøre os stærkere over for modstand.

Hvid slavehandel: Ud med De moderate!

Det med den fælles mening var også møntet på Moderate Studenter. Fra starten af studiet havde vi selvfølgelig ingen præferencer, eller rettere, vi fordelte os nogenlunde ligeligt i en flok venstre- og en flok højre-drejede med umiddelbar veneration for henholdsvis DSR og de Moderate.

Første gang ligevægten blev forskubbet var, da det viste sig, at det kun var DSR-folk der havde gidet komme til møder i Datalogiudvalget og gidet være introvejledere for os.

Den anden og udslagsgivende gang kom med et brev, som en fremtræden moderat, Hans-Henrik T. Ohlsen, skrev dagen efter vores første TMK. Brevet tilbød en række erhvervsvirksomheder ulønnede praktikanter fra DØK-studiet, idet man bl.a. påpegede vores ringe forbindelse med virkeligheden. Og ganske uselvisk tilbød De Moderate så at formidle gratis arbejdskraft (= vi DØK'ere) mod et mindre gebyr til De Moderate!

Dette brev affødte en rasende reaktion, som jeg bedst kan beskrive ved at citere Benedicte Due-Thomsen 84's artikel fra Fabrikken, december 1984: '...Nok om selve indholdet af brevet. INGEN af os studerende havde nogensinde set eller hørt noget om dette brev ... Ej heller er nogen EØ-DAT nogensinde blevet spurgt, hvad vi synes om en evt. rådgivningsservice. Blot er vi blevet udsat for kritik og udleveret med et dårligt ry som uerfarne i erhvervslivet. Tak for håndsrækningen! ... Hvis dette ikke er hvid slavehandel, ja, hvad er det så? Aktion tages snarligt.'

Og aktion blev der taget: For nu stod vi sammen mod den fælles fjende. Vores betænkeligheder ved DSR forsvandt som dug for solen, og vi har siden været de mest trofaste DSR-vælgere i alle 10 år (der har ALDRIG været en moderat i studienævnet siden).

Det første studienævn

Da der kun var opstillet fem til det første DØK-studienævn, så var de automatisk valgt (her startede traditionen med fredsvalg, som vi har fulgt siden). De fem valgte var Niels Kaae, Morten Vendelø, Jannik von Freiesleben, Benedicte Due-Thomsen og jeg selv (alle 84'ere). Jannik udtrådte dog inden det første møde og blev erstattet af Jens Rysgaard '84. På lærerside valgtes Lise Lyck, Niels Bjørn-Andersen, Eric Bentzen, Gert Bechlund og Torben Agersnap.

Det første studienævn var ret livligt. En af de ting, der særligt blev diskuteret, var studiets formål. På et tidspunkt havde vi tre profiler på banen, kaldet (1) systemudvikler, (2) industriel programmeludvikler og (3) den kvantitativt orienterede bruger. For den første profil talte især Niels Bjørn-Andersen. For den anden profil talte især Søren Lauesen og for den tredje profil talte især de involverede økonomilærere, dvs. Eric Bentzen, Søren Heede, Ove Hedegaard, Jens Lunde og Jørgen Meyer.

En af de ting jeg husker fra denne diskussion, var et møde hvor bølgerne gik så højt at en økonomilærer stillede sig op under et møde og overfusede en anden lærer med skældsord som 'blød', 'maskinstormer', 'vattet' og lign.

I dette diskussionslystne klima havde vi som studerende maksimal mulighed for at bestemme. Så længe vi som studerende var enige og bare kunne få én lærer med os, ja, så havde vi flertal.

I øvrigt endte diskussionen om profil med et kompromis mellem systemudvikleren og den industrielle udvikler, i praksis udmøntet således, at DASY (Institut for Anvendt Datalogi og Systemvidenskab) fik ansvaret for 1. og 2. års undervisning i datalogi/informatik med hovedvægt på basal datalogisk viden og teknisk/industriel systemudvikling, mens IIØ fik ansvaret for datalogi/informatik på 3. år med hovedvægt på administrativ systemudvikling. Den tredje profil blev klart stemt ned, hvilket førte til, at en del af de interesserede faste lærere forlod os for i stedet at kaste sig over MØK-studiet (der oprettedes året efter DØK).

Den første erhvervsøkonomireform

En anden sag i studienævnet, som kom til at få stor betydning siden hen, var beslutningen om at styrke erhvervsøkonomiundervisningen betydeligt. Baseret på vores (84'ernes) utroligt dårlige erfaringer, satte vi alt ind på, at vores efterfølgere faktisk skulle lære noget. Så vi afskaffede supermarkedsprojektet og faget systemteori, og i stedet indsatte vi en masse erhvervsøkonomi. Konkret gik vi ind for et forslag, som Erik Bentzen fremlagde, med mange små forløb af forskellige fag indenfor erhvervsøkonomi både på 1., 2. og 3. år. Det viste sig senere, at disse små klumper virkede meget forvirrende, så de blev hurtigt afskaffet igen, men mere herom andetsteds.

Det første Intro

En af de første sager, vi også tog op i Datalogiudvalget, var Intro. Vi ville gerne gøre det anderledes, end vi selv havde mødt det på HHK. Det fik vi lov til. Til det praktiske blev Jan Heje '84 og Benedicte Due-Thomsen '84 ansat som administratorer. Benedicte sagde dog fra og blev afløst af Niels Henrik Kaae '84 fra maj 1985. Selve vejlederholdet bestod udover de to administratorer af Bo Meyer (cand.merc.), Peter Lintrup (studievejleder, cand.merc.), Dorrit Ibsen '84, Leni Støvring '84 og Britta Vork '84.

Vi startede mandag den 2. september 1985 på Fabriksvej, og efter en uge i HHK's forskellige bygninger tog vi den 8/9 af sted til Klinteborg.

Det faglige indhold hentede vi dels fra HA Intro, dels fra DIKU (specielt sangbog og SØB, dvs. Sociale, Økonomiske og Boligmæssige forhold). Desuden omskrev de to administratorer Panalba-casen til UBM's problemer med fotoplasmaskærmen, som mange læsere vil have prøvet.

De første budgetproblemer

Allerede i sommeren 1985 fik vi første gang at vide, at vi skulle spare. Vores budgetter for 1986, 87 og 88 var for store, så vi nedsatte en sparebande og lavede et budgetkatalog. Noget af det, vi foreslog gennemført, var fjernelse af spørgetimer i forbindelse med datalogirapporter, nedsættelse af timetallet for instruktorer (til 400 timer for 1. år og 500 timer for 2. år), samt flere forelæsninger i økonomifag (hidtil havde der kun været klasseundervisning).

Vi blev født i kaos

Hvad var det egentlig, der gjorde DØK's studenterkultur til noget specielt? Set her 10 år efter tror jeg, at det specielle udsprang af det kaos, vi oplevede. Alle 65 nybagte DØK'ere blev tvunget til at forholde sig til at være startet på et studium, som ingen åbenbart vidste hvad skulle indeholde, og hvor de involverede lærere skændtes bravt og hver især appellerede til de studerendes støtte.

Af de 65 startende sagde 27 fra i løbet af det første år - en del for at læse ren datalogi på DIKU; de kunne ikke holde kaos på DØK ud.

De 38, der gik til eksamen efter 1. år, var karakteriseret ved, at næsten halvdelen var aktive i studenterpolitik på en eller anden måde, enten i studienævn, FK, TMK, Fabrikken eller en af de mange arbejdsgrupper, der blev nedsat under TMK. At vi havde opnået dette fantastiske aktivitetsniveau skyldtes efter min mening primært, at folk oplevede, at demokratiet fungerede, og at man havde indflydelse. De vigtige sager blev diskuteret i TMK, før noget blev besluttet i studienævnet. Og det der blev besluttet i studienævnet, lå som regel inden for de beslutningsrammer, vi var nået frem til i TMK.

Hvorfor fungerede demokratiet så godt, kan man så spørge? Der var jo andre studier på HHK med TMK'er, der ikke fungerede så godt? Svaret tror jeg er, at der var nogen, der ikke stræbte efter de mere 'prestigefyldte' pladser i råd og nævn, men i stedet satsede på at få TMK til at fungere med jævnlige mødeindkaldelser, referater og kontakt til de valgte i råd og nævn. Og de blev ikke trætte af det, heller ikke når livet ikke var andet end eksaminer, nej, de fortsatte, selv da der midt under eksamen kun kom 4-5 stykker til TMK. Så den første gruppe, med Ole Kudsk '84 i spidsen, der havde ansvar for TMK, fortjener størstedelen af æren for, at den særlige DØK-kultur blev født.