Tiden omkring etableringen af DØK

Af Professor Niels Bjørn-Andersen

I starten af 80'erne var der grøde i den danske softwarebranche. Chr. Rovsing havde succes med sit forretningskoncept omkring i første række at levere netværksløsninger til store internationale koncerner. Ordren på et netværk til American Airlines med 120.000 terminaler gav genlyd over hele jorden.

Rovsing proklamerede sågar, at det ikke var umuligt, at Danmark kunne udvikle sig til et europæisk Silicon Valley med 25.000 stillinger inden for softwareudvikling. Danmark havde også i Bertel Haarder fået en ny undervisningsminister, der ikke var til sinds at sidde med hænderne i skødet. Her var en chance, som vi som nation ikke kunne sidde overhørig.

Bertel Haarder havde allerede den 29. november 1982 nedsat det såkaldte 'Dines Bjørner udvalg' efter sin formand, der på det tidspunkt var en meget succesfuld professor på DTH. Udvalget var de første, der for alvor lancerede begrebet 'informatik' på dansk. Det lanceredes som fællesbetegnelsen på de såkaldte fire hovedområder: datalogi, datakommunikation, datateknik og 'samfundsfag omkring edb-problemstillinger'. Sidste kategori omfattede såvel konsekvenser af edb, som implementerings- og brugsproblemstillinger. I det historiske perspektiv kom der nu ikke så meget ud af udvalgets arbejde ud over, at Dines Bjørner fik en bevilling til en ny stor bygning til datateknik på DTH.

Det var også i denne periode, at undertegnede en torsdag eftermiddag ved 15.30 tiden fik en telefonisk henvendelse fra undervisningsdirektør Knud Larsen. Hans ærinde var, at hans minister og andre omkring ham udmærket kunne se en begrundelse for datateknik og datalogi (software) på henholdsvis DTH og KU, men ikke rigtigt kunne se værdien i en mere samfundsvidenskabelig tilgang. 'Der måtte da også være et behov for at se på de mere brugsmæssige, økonomiske aspekter fx i et Handelshøjskole-miljø'. Jeg udarbejdede et oplæg - fristen var næste dag! - ud fra de tilgange vi allerede havde på det tidspunkt, og ud fra den udvikling, som jeg gerne så.

Det største problem, for at Danmark kunne udvikle sig til et software-mekka, var imidlertid manglen på højtuddannede dataloger. Danmark var tidligt med både med hardware og software bl.a. gennem Regnecentralens udvikling af DASK-maskinen og senere den kommercielt meget anvendelige datamaskine GIER.

En sådan GIER-maskine blev i øvrigt tilbudt HHK allerede i 60'erne kvit og frit. Den eneste betingelse var, at vi selv skulle finansiere 5 stillinger til at drive maskinen og forskningen omkring den. Men dette projekt strandede på, at HHK's ledelse ikke på dette tidspunkt kunne se, hvad man skulle bruge en datamat til.

Peter Naur havde også sammen med gode kolleger fået opbygget et datalogisk miljø på Københavns Universitet, men de var ved at blive kvalt i deres egen succes. Det årlige indtag af nye studerende var 300 - 400, men den årlige produktion af kandidater var, så vidt jeg husker, et encifret tal!

Forskellige initiativer blev taget, men reelt blev der ikke opnået de store resultater. Der var for få lærere, og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter de studerende var så stor, at de aldrig fik gjort deres speciale færdigt. Direktoratet for de Videregående Uddannelser (DVU) var stærkt kritisk, og da det var tider med mund- og klovsyge i Danmark, da var der kritikere der foreslog, at 'man burde slå besætningen ned, desinficere staldene og starte forfra' (således som Bertel Haarder i øvrigt gjorde nogle år senere med Sociologisk Institut).

At skyde skylden på lærerne ville have at været at 'rette smed for bager'. Hovedproblemet var, at KU generelt gik gennem en række budgetnedskæringer, og at det var næsten umuligt at skaffe tilstrækkeligt med penge til lærere til at opbygge et nyt institut som datalogi til et rimeligt niveau inden for det naturvidenskabelige fakultet på universitetet. Universitetet og fakultetet kunne ikke udefra presses til at omprioritere inden for eksisterende bevillinger, navnlig ikke i nedskæringstider.

At omprioritere inden for eksisterende budgetter var også vanskeligt på Handelshøjskolen, hvor etablering af et 'edb-miljø', et 'edb-center', et 'edb-institut', og senest en 'Informationsforskningsafdeling' aldrig fik tilstrækkelige ressourcer til andet end at klare det mest nødvendige, og lærerne inden for dette område havde i en lang årrække en meget højere undervisningsbelastning.

DVU besluttede derfor, at noget måtte gøres. Styrelsesloven umuliggjorde direkte indgriben, men der kunne skabes konkurrence. Allerede i slutningen af 70'erne havde det vist sig, at kombinationen af 1. del på datalogi hos DIKU (DAT 0,1 og 2) kombineret med HD i Organisation (og her oftest datamatiklinien) var en attraktiv kombination. Den blev valgt af mange studerende i stedet for at vælge den traditionelle kombination af datalogi med matematik.

DVU rettede på baggrund heraf den 9 marts 1983 henvendelse til Datalogisk Institut Københavns Universitet (DIKU), samt til nogle udvalgte samfundsvidenskabelige fakulteter, om muligheden for at 'etablere 4 nye optagelsesområder', hvor datalogi kunne indgå. Ideen var, at studerende gennemførte 1. del af datalogi ved DIKU og tog bifag ved en anden institution. Endvidere skulle der 'etableres mulighed for at de studerende kunne fuldføre 2. dels studium ved DIKU eller ved en anden institution'. DIKU afviste i brev af 29. marts, og HHK anførte, at det 'var med den allerstørste betænkelighed, at Handelshøjskolen har taget det omhandlede forslag om en kombinationsuddannelse under overvejelse, eftersom etableringen af et sådant studium vil medføre optagelse af unge helt uden erhvervserfaring på 1. del af HD-studiet, ligesom disse studerende må antages at have et andet sigte med uddannelsen end det ellers forudsatte'. Men ved brev af 8. april 1983 fra rektor Frode Slipsager til DVU erklærer vi os nu alligevel 'indforstået med at samarbejde med KU om tilrettelæggelse af en kombinationsuddannelse for studerende, der ønsker at gennemføre bifag i datalogi på universitetet og et erhvervsøkonomisk studium på Handelshøjskolen i København'. Der skete altså en optagelse alligevel, men hvor der for 1983 'blot' var tale om en formalisering af den hidtidige dispensationsmulighed for at tage datalogi 1 del og HD ved HHK. Man kan ikke sige, at der var tale om en egentlig kombinationsuddannelse.

I mellemtiden nedsætter Fakultetsstudienævnet den 16. marts 1983 et udvalg 'angående eventuel etablering af et kombinationsstudium for studerende, der ønsker samtidig at gennemføre datalogi-bifagsstudiet på København Universitet og HD-studiet på Handelshøjskolen i København'. Det præciseres i brevet, at 'de pågældende ikke må kunne benytte betegnelsen HD'. Det var derfor ganske klart for udvalget, at det ikke var holdbart på langt sigt at basere sig på HD-undervisningen. Det ville være meget bedre at etablere et egentligt kombinationsstudium, hvor de erhvervsøkonomiske fag kunne sammensættes i overensstemmelse med, hvad der måtte være behovet.

Udvalget kom til at bestå af følgende lærerrepræsentanter: Niels Bjørn-Andersen, Britt-Mari Blegvad, Cai F. Christensen, Orla Brandt Jensen og Lars Ranfeldt, mens vi på studenterside havde deltagelse af Søren Lassen, John Olsen, Erling Tjærandsen og en repræsentant for moderate studenter. Den manglende paritet mellem lærere og studerende blev klaret ved, at NBA og BMB skulle 'dele en plads'!

Lærerne inden for edb-miljøerne var meget entusiastiske omkring mulighederne, mens fakultetsstudienævnet og en række erhvervsøkonomiske lærere manede til forsigtighed omkring vanskelighederne med at kombinere et naturvidenskabeligt fagudbud med erhvervsøkonomiske/samfundsvidenskabelige fag.

Udvalgsarbejdet blev vanskeligt. Arbejdet var især hæmmet af, at der ikke var så mange af udvalgets medlemmer, der havde datalogi/informatik o.l. som fagspeciale. Navnlig var målsætningsdiskussionen vanskelig. Efterhånden udkrystalliseredes tre forskellige målsætninger: 1: Økonomen med den store regnestok i form af edb-værktøjet (erhvervsøkonomernes model). 2: edb-produktudvikleren, som med sin kompetence inden for såvel økonomi som datalogi kan udvikle 'hybrid-produkter' eller standardsoftware-pakker. 3: udvikleren af administrative systemer i store edb-afdelinger, og som først og fremmest skal kunne være projektleder, kunne analysere informationsbehov, kunne sælge og kunne uddanne.

Der var langt fra enighed om dette, men hvis vi ser på studieordningen i dag, da er der ingen tvivl om, at det er den 'tredje' målsætning, som er gået af med sejren. Dette er ikke et resultat af en bevidst overordnet strategi, men snarere et resultat af mange mindre ændringers metode i forbindelse med studiereformer og med udformning af pensum fra de lærere, som senere kom til at dominere studiet.

I 1984 blev den nye studieordning godkendt i Fakultetsstudienævnet, og uddannelsen blev formelt startet i efteråret 1984. Imidlertid havde vi ingen muligheder for at stille lærerkræfter til at udbyde datalogi ved Handelshøjskolen, hvorfor undervisningen i datalogi det første år blev udbudt ved DIKU. De ca. 65 optagne studerende i 1984 læste derfor datalogi ved DIKU og de erhvervsøkonomiske fag ved HHK. Dette blev desværre en næsten uoverkommelig opgave for de studerende. I modsætning til, hvad vi var blevet fortalt, da havde DAT 0 en langt større studiebelastning end 800 studiearbejdstimer (svarende til et halvtidsstudium). De fleste studerende på DIKU læste datalogien på fuld tid. Samtidig var det umuligt at planlægge studiet på HHK, da vi hele tiden skulle afpasse vores studieaktiviteter efter DIKU's.

Konsekvensen var, at der blot var 38 studerende tilbage efter første års undervisning.